Verdensdele, på ældre kort er der betydelig usikkerhed omkring placeringen af verdensdelene; dels var nogle ukendte, dels placerede man efter vigtighed, således at Jerusalem var centrum for hele verden / Jorden, og Asien, Afrika og Europa radierede derfra. Navnene kan være mytologiske, fx er Europa i græsk mytologi en fønikisk kongedatter, som Zeus forelsker sig i og omskabt til en hvid tyr bortfører til Kreta, hvor de sammen får bl.a. sønnen Minos, kendt fra Minotauros-myten. Amerika, der med betegnelsen Den Nye Verden ofte får en slags mytologisk skær, er opkaldt efter en italiensk opdagelsesrejsende Amerigo Vespucci og brugt første gang 1507. Mere poetisk var unægtelig nordboernes betegnelse, Vin land, som Leif den Lykkelige kaldte landet. For øvrigt fik den amerikanske urbefolkning en helt “forkert” betegnelse, indianerne, fordi man troede, man var kommet til Indien ad den vestlige rute. Australien betyder “sydlig”, og Africa var oprindelig en romersk koloni omkring Kartago. Den islandske historiedigter Snorre mente, ca. 1225, at Asien og den nordiske gudekreds, aserne, hang sprogligt sammen!