Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ordener

Oprindelig forfatter FSte

ordener, betyder dels en gruppe personer samlet under et særligt sæt af regler og riter, dels en konkret genstand, fx en medalje, der gives for fx fortjeneste, fx at få tildelt et storkors. Ordener har paralleller i betegnelserne broderskab, loger og kongregationer. En række ordener er religiøse, andre er fyrstelige.

De religiøse ordener, som især findes inden for den katolske kirke, kan inddeles i tre hovedgrupper: klosterordener for munke og nonner, ridderordener og kongregationer. De sidstnævnte er fx ordener i forbindelse med mission og sygepleje. Klosterordener, fx benediktinere og franciskanere, har en ordensregel, hvor den enkelte munk eller nonne skal aflægge løfte om liv i cølibat, fattigdom og lydighed. Man skal leve i en anden verden end den verdslige, på en måde allerede i Guds Rige, og være forbilleder for og hjælpsomme over for mennesker i det verdslige plan. Livet foregår i et nøje fastlagt skema med bøn, kontemplation, arbejde (“Ora et labora”, bed og arbejd). Alt foregår i en slags efterfølgelse af Kristus, “Imitatio Christi”. Som tegn på klosteridealerne ses bl.a. den nøjsomme munkedragt, nonnernes slør og i tidligere tid også munkenes symbolske skaldethed, tonsuren. Blandt disse ordener adskiller jesuitterne sig ved at være kraftigt modreformatoriske, missionerende, akademiske og ordnet i et militært mønster med general osv.

Blandt de gejstlige ridderordener kan nævnes johannitere (også kaldt Malteserordenen) og tempelriddere. Disse ordener har som historisk forudsætning korstogene, og deres hovedsymbol er korset syet på dragten eller båret som et metalkors.

Annonce

Også de fyrstelige ordener har deres udgangspunkt i middelalderens europæiske riddermiljøer. Ordenstegn kunne tildeles i forbindelse med, at vedkommende “blev slået til ridder”. Som det kendes i en række danske ordener, der tildeles af majestæten, er ordenstegnene gradueret efter rang og bæres i en kæde eller hægtes på brystet; endvidere kan bæres et bånd, et tværgående skærf og en bryststjerne. Blandt de danske symbolske tegn er Dannebrogsordenen, Elefantordenen, kommandørkorset, ridderkorset og storkorset. Ofte har disse personer haft et andet centralt symbol i deres våbenskjold. Store samlinger af uniformsordener på miltære personer kaldes populært “sildesalat”.

Loger omfatter bl.a. bevægelsen afholdslogen og frimurerlogen. Frimurerne findes i mange lande og har som mål, at brødrene fører menneskeheden mod ædle idealer, udover at være en velgørende institution. Navnet frimurer stammer fra nogle omrejsende bygmestre i middelalderen, der ikke var organiseret i et lav. Bevægelsen er fra 1700-tallet, i Danmark stiftet 1743. De mere esoteriske træk med indvielse i forskellige grader og hemmeligholdelse af riterne, men også frihedsidealerne, har tiltrukket flere store ånder, fx Voltaire, Lessing, Goethe, C.M. Bellman og Jens Baggesen, og fx er Mozarts Tryllefløjten bygget over frimurerelementer. I slutningen af 1700-tallet blev frimureri i høj grad knyttet sammen med frihedstanke og uafhængighed, også i deres politiske udformning. En parodi på logebrødrenes rituelle foreteelser findes i Lars von Triers Riget, 1994-97. “Frimureri” og “logebrødre” kan bruges nedsættende om en mandeverdens selvhøjtidelige sammenspisthed og hemmelige magtbase.

Logebygningen er en efterligning af Salomons Tempel, og også andet udstyr, rituelle genstande og den rituelle praksis har symbolsk betydning som led i en stadig stigende åndelig indsigt, som nås gennem grader og særlige gradsnavne, lærling, svend og mester, sluttende med stormester (jævnfør den “oprindelige” tilknytning til håndværkertitler). Håndværkssymbolikken viser sig også i såvel udstyr som ritualer, men symbolerne er i øvrigt påvirket af en række religiøse og esoteriske traditioner, primært fra kristendommen, men også fra fx nyplatonisme, hermetisk filosofi og alkymi. Blandt symbolerne kan nævnes tempel, Sol, Måne, bier, trekanten, hammeren, handsker, stav, roser, stearinlys, nøgler, kæder. En allegorisk tolkning er tydelig. Bevægelsen kan minde om de antikke mysteriereligioner. Gud er “Den Almægtige Bygmester for alle Verdener”. Blandt ritualerne siges der at være indvielser, hvor symbolikken udfoldes stærkt realistisk, fx i en slags gravlæggelse.

Se også våbenskjold, kors, bror og søster og lav.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: ordener i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 10. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426476

Artiklen ordener er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk