myte, mytologi

Myte, mytologi, En myte er en religiøs fortælling, der i et udvidet virkelighedsplan beretter om universelt grundlæggende forhold som guder, skabelse, kosmologi, død og menneskets position i verden. Myter giver kulturers fundamentale tilværelsesforklaringer og legitimerer de forskellige samfundsinstitutioner. Myten har nøje sammenhæng med rite eller kult, der gennemspiller en mytes indhold i et dramatisk forløb, hvorved tilværelsen opretholdes. Mytegenren har ofte været sammenlignet med andre genrer, især eventyret; mens eventyret er ren fiktion, der kan rumme modforestillinger til samfundets magthavere, er myten er fortælling, der tros på, men som samtidig er et udtryk for magthavernes ideologi og evige status. Fx kan en myte legitimere et bestemt kongedømme som indstiftet af guderne, mens et (skæmte)eventyr kan være almuens gøren grin med de høje herrer.

Mytologi er dels en religions eller kulturs samlede mytetekster, fx græsk, nordisk eller shinto-mytologi; dels det videnskabelige studium af myter. Mytologisk stof har gennem tiden været udnyttet af kunsten, fx nordisk mytologi i romantikken (Oehlenschläger, Grundtvig, Richard Wagner mfl.) og i nyeste tid af fx Lars-Henrik Olsen, Peter Madsen og Villy Sørensen. Mange af de mytetekster, vi kender, er formidlet gennem litterær produktion, fx de antikke myter i Ovids Forvandlinger og Vergils Æneiden og de nordiske i værker af Saxo og Snorre.

Ordet myte kan i daglig tale også bruges i betydningen opspind eller bevidsthedsforfalskning eller kobles sammen med fx berømte personer uden for religiøs sammenhæng: fx Hemingwaymyten, Marilyn Monroe-myten, John Lennon-myten. Ordet “mytologisere” betyder at skabe en “myte” omkring. Moderne myter kan også fx være nationale: den amerikanske myte om Det Vilde Vesten og the selfmade man, den danske myte om bl.a. Dannebrog, Niels Ebbesen og fodboldlandsholdet.

Johannes V. Jensen udtalte, at hele hans forfatterskab var myter. Lidt overdrevet, men afgjort den centrale genre hos ham. Hos ham betyder myte et kort prosastykke, der reflekterer over et almengyldigt forhold med udgangspunkt i konkrete sansninger især i naturen og i sammenhæng med tiderne. Mytegenren er i øvrigt i dansk litteratur udnyttet af fx Karen Blixen, Martin A. Hansen og Villy Sørensen. I Klaus Rifbjergs digtsamling Mytologi, 1970, tages en række mytologiske figurer, fx Prometheus, og typologiske figurer, fx Don Quixote, under moderne behandling.

Litt.: Essay i Den Store Danske Encyklopædi, 13, s. 564-70 (af Armin W. Geertz og Torben Brostrøm).

Se også rite, sagn, legende, eventyr, kosmos og kosmologi, fortælling og nationale symboler.