Livshjul, livet kan i mange sammenhænge symboliseres ved et hjul, en cirkel, en cyklus eller en trappe. I fremstillinger af livs- eller lykkehjulet i Middelalderen, bl.a. i kalkmalerier, ses livets ubestandighed; fx kan der være tale om en konge i fire stillinger: på vej opad med hjulet, på toppen, på vej nedefter og som død under hjulet. Ofte drejes hjulet af lykkens gudinde, Fortuna. Fremstillingen kan også fokusere på de fire livsaldre, et menneske går igennem, men denne form bruges især fra 1700-tallet og kan være fremstillet som en halvcirkel, bue eller trappe; i disse fremstillinger er skæbnebegrebet efterhånden underordnet: Mennesket er blevet selvbestemmende over sit livs “skæbne”.
Inden for buddhismen er livshjulet et centralt og instruktivt kunstværk til fremstilling af sammenhængen mellem karma og samsara som en fortsat og lidelsesfuld række af genfødsler; det bliver også kaldt tilværelsens eller tilværelsernes hjul (sanskrit bhava-cakra). Det består af en række billedcirkler, som dæmonen Mara holder i sine kløer, mens Buddha alene uden for cirklerne peger på den rette erkendelses ottefoldige vej.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.