Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

glorie

Oprindelig forfatter FSte

glorie, (af latin gloria “ære”), nimbus (latin “sky”), stråleglans omkring en hellig persons hoved. Den kan være et herskersymbol, et guddommeligt lys, Solens kraft, livskraft, visdom, kundskab, tegn på transcendens. Glorien er et udbredt symbol: Buddha og bodhisattvaer fremstilles med lysskær, Shiva med en flammekrans, Mithras som solgud, Zeus med blå glorie, Apollons tilnavn “Foibos” betyder “den skinnende” osv.

Ganske særlig er glorien dog anvendt i kristendommen, omkring Jesus, Maria, engle og helgener. Den kan have forskellig form: Den cirkelformede findes omkring Maria, engle og helgener, korsglorien og den stråleformede omkring Jesus, den trekantede som symbol for Treenigheden, den firkantede for en stadig levende person.

En aureole er en strålekrans omkring hele personen. Den kan have form som en oval og kaldes så mandorla, det italienske navn på en “mandel”; her er ligheden med de kvindelige kønsdele tydelig. Mandorlaen bruges bl.a. i forbindelse med hellige personers himmelfart.

Annonce

I overført betydning kan man “pille glorien af en” (kritisere) eller “pudse glorien” (stille i et overdrevent positivt lys). Begge udtryk er materialistiske, opfatter glorien som noget, der kan røres ved, jævnfør at glorien er et så hyppigt billedkunstnerisk motiv fra 400-tallet til op mod vor tid.

Se også lys, aura, Solen og geometriske figurer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: glorie i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=425968

Artiklen glorie er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk