Geomantik, (græsk: jordspådom), den opfattelse, at jorden har bestemte krafteller energifelter, som svarer til kraften i universet som sådant eller til træk i folkets mytologi. Den spådomskyndige kan lægge og tyde særlige mønstre på jorden, fx håndfulde af sand. Geomantiske systemer kendes mange steder fra, fx hos yoruba i Vestafrika. Et særlig udviklet system er det kinesiske feng-shui, der er knyttet sammen med opfattelsen af verden som et balanceforhold mellem yin og yang.