Sophia, Sofia (græsk “Visdom”), en kvindelig personifikation af et centralt filosofisk begreb i antikken, både inden for græsk tænkning, hellenistisk jødedom og kristendommen. Filosofi betyder simpelthen “kærlighed til visdom”. Begrebet sophia er fx centralt hos Platon som den dyd, der udvirker indsigt i verdens sande sammenhæng og virkelighed. I de jødiske visdomsbøger, fx Ordsprogenes og Visdommens Bog, er Sophia kvindelig, delagtig i skabelsen og guddommelig eller metafor for noget guddommeligt. I den kristne oldkirke kan både Kristus og Helligånden tydes som sophia, og i kristendommens historie har en række mystikere, bl.a. Hildegard af Bingen, brugt sophia som metafor for mødet med det guddommelige i skikkelse af en himmelsk kvinde. Mange kirker i det østromerske rige, bl.a. Hagia Sophia i Konstantinopel (Istanbul), blev viet til Sophia, og i den ortodokse kirke er Sophia et udtryk for skabelsens gennemtrængthed af det guddommelige og ofte fremstillet på ikoner.