Sophia, Sofia (græsk “Visdom”), en kvindelig personifikation af et centralt filosofisk begreb i antikken, både inden for græsk tænkning, hellenistisk jødedom og kristendommen. Filosofi betyder simpelthen “kærlighed til visdom”. Begrebet sophia er fx centralt hos Platon som den dyd, der udvirker indsigt i verdens sande sammenhæng og virkelighed. I de jødiske visdomsbøger, fx Ordsprogenes og Visdommens Bog, er Sophia kvindelig, delagtig i skabelsen og guddommelig eller metafor for noget guddommeligt. I den kristne oldkirke kan både Kristus og Helligånden tydes som sophia, og i kristendommens historie har en række mystikere, bl.a. Hildegard af Bingen, brugt sophia som metafor for mødet med det guddommelige i skikkelse af en himmelsk kvinde. Mange kirker i det østromerske rige, bl.a. Hagia Sophia i Konstantinopel (Istanbul), blev viet til Sophia, og i den ortodokse kirke er Sophia et udtryk for skabelsens gennemtrængthed af det guddommelige og ofte fremstillet på ikoner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.