Signal, et tegn, der advarer, gør opmærksom på, informerer. Der kan fx være tale om signalflag i skibstrafikken, bilers blinklys, trafiklys, fyrtårnes lys, jernbanespor og -overskæringers advarselssystemer. I tidligere tid har fx røgsignaler og bavnebål været brugt. Også biologisk kan der gives signaler, fx gennem adfærd, dufte, farveændringer osv. Signal kan også bruges om noget rent abstrakt, fx i udtrykket “signalforvirring” om modstridende udtalelser.

En absurd novelle af Anders Bodelsen fra 1965 hedder “Signalet” og handler om ensomhed og fikse ideer hos en mand, der er flyttet ind i en ny lejlighed; han hører bankelyde og signalerer tilbage; har han fået kontakt?

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig