MEDALJE Forsiden af Nobels medalje til nobelprismodtagere.

.

Medalje, rundt og fladt metalstykke, med mønster eller inskription. Gives fx som symbol for tapperhed (fx krig, redningsaktion), fortjeneste, præstation (fx idræt), belønning, men har intet med værdi i betydningen mønt og penge at gøre. Der kan også være tale om de såkaldte minde- eller erindringsmedaljer, fx medaljer med den afdøde monarks kontrafej eller symbol givet som en slags ordenstegn, eller til minde om nationalhistoriske begivenheder, fx faldne under Besættelsen.

Blandt de kendteste medaljer er de olympiske, hhv. guld, sølv og bronze, svarende til kvaliteten i tre mytologiske tidsaldre i antikkens forestillingsverden. “Til den store guldmedalje” betyder at yde sit ypperste. “Bagsiden af medaljen” betyder noget ubehageligt i forbindelse med noget ellers behageligt. En medaljons symbolik er ofte kædet sammen med kærlighed, typisk rummer den et portræt af den elskede.

Se også metaller, guld, laurbær, krans, ordener og smykker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig