• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

krone

Oprindelig forfatter FSte

 KRONE El Grecos ekspressive maleri “Jomfruens kroning”, 1591. Jomfru Maria krones i en himmelscene af “Treenigheden”: Gud og Kristus og Helligånden som den svævende due.

KRONE El Grecos ekspressive maleri “Jomfruens kroning”, 1591. Jomfru Maria krones i en himmelscene af “Treenigheden”: Gud og Kristus og Helligånden som den svævende due.

krone, Et standardeventyr kan slutte sådan: “Så fik han en kone og en krone og sad på en trone”. Det er “kronen på værket” i en individuationsproces at ende som gift, konge og med dennes regalier, symboler på herskerens magt. Herefter havde han “kronede dage”. Indvielsen til kejser- eller kongedømmet – og andre herredømmer – symboliseres ofte ved en salvning og en kroning, dvs. at en krone sættes på hovedet af den indviede, der sidder på en trone. Ved at den indviede rager op med en hovedprydelse, der skinner som Solen af fx guld og ædelstene, sættes han eller hun i en særlig sfære af nærmest overmenneskelig eller halvguddommelig art. Kronen har oftest form som en cirkel eller krans, og den kan være åben, mindende om fx en laurbærkrans, eller lukket, mindende om fx en hjelm.

Der er eksempler på, at kronen er udstyret som en by, med mur og tårne, fx på Kybele-figurer; den symboliserer gudindens hellige bolig. Jomfru Marias krone består af tolv stjerner, hun er himmeldronningen. Jesu tornekrone er en parodisk, narrelignende variant af de romerske kejseres krone; i forlængelse af passionshistorien er den kommet til at symbolisere lidelse og martyrium og er også attribut for en række helgener. Paven har en tredobbelt krone (en tiara), Gud en femdobbelt. I det gamle Egypten symboliserede en dobbeltkrone herredømmet over både Øvre- og Nedreegypten. Kroner af mindre prangende art, eller diademer, kan også anvendes af bruden ved brylluppet. Tre “kronor” er symbol for Sverige og navnet på landets nærmest uovervindelige ishockeyhold.

Kroningsceremonier har til tider understreget den konflikt, der var i europæisk historie mellem paven og kejseren. Meningen med kroningen var, at kejseren havde sin magt fra Gud, var “hersker af Guds nåde”, men var paven alligevel højere i rang? Et sent eksempel viser Napoleon i fuld udfoldelse; det var skik, at paven satte kronen på kejserens hoved, men da Napoleon blev kronet i Notre-Dame i Paris 1804, kronede han sig selv, skønt paven var til stede: Ingen skulle være højere.

Annonce

Ang. kronen som møntenhed, mønt, penge.

Se også herskersymboler, konge, hoved og hovedbeklædning, krans, smykker og nationale symboler.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: krone i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426222

Artiklen krone er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk