kiste

Kiste, symboliserer døden og fortryllelsen, men også gemmested for en skat. I en række eventyr, fx “Snehvide”, fortrylles heltinden, så hun ligger som død i en (glas)kiste, men genopstår ved heltens kærlighed. Psykologisk set gennemspilles der en overgang fra barn til voksen, der også minder om en rites struktur.

Ligkisten er et udbredt begravelsesredskab, hvis formål igen er død og genopståen, jævnfør at der lægges forskellige genstande af stor (affektions)-værdi ned til den døde, at kisten udsmykkes, og at den døde er i stadstøj eller hvidt, dåbsagtigt tøj. Selv hvis lig og kiste brændes, kan scenen opfattes som en renselse på vejen mod ny tilstand.

Kister, fx dragkister, har igennem lange tider også været et praktisk møbel til opbevaring og transport af alskens genstande. Dette ses bl.a. i udtrykket “penge på kistebunden”. “Kassen” eller “dåre)kisten” bruges også om steder, hvor man anbragte fattige, åndssvage og andre “lemmer”; udtrykket “kisteglad” stammer måske herfra.

Se også gravskikke, sarkofag og mausoleum.