Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hammer

Oprindelig forfatter FSte

hammer, symboliserer sammen med ambolten de dybe, skabende kræfter, ofte sammenkædet med smede, der arbejder dybt inde i jorden. Hammeren giver magt, er et herskersymbol; hammerslag bruges bl.a. i visse lande af dommere i retssale og af The Speaker i det engelske parlament, sammen med råbet “Order, order!”

I indoeuropæiske religioner er der blandt guderne gerne en kraftfuld dæmonbekæmper, fx Thor i nordisk religion. Han er udstyret med hammeren Mjølner, som han bekæmper jætter med. Som en boomerang vender den tilbage til ham efter hvert kast. Nogle myter fortæller om, at han for en tid mister hammeren, og hvilket kosmologisk kaos der opstår deraf. Hammeren er også et frugtbarhedssymbol, fallisk af form, knyttet sammen med torden og lyn, med bryllupsceremoni, og i stand til gennem en vielse at genskabe døde dyr, fx Thors egne gedebukke. En parallel findes fx i den indiske gud Indras tordenkile, vajra, der bl.a. kan bekæmpe tørke ved at få vandet til at løbe ud af bjergene “som brølende køer”. Vajraen er en udbredt magisk attribut til bodhisattvaer inden for buddhismen. I græsk-romersk mytologi er Zeus / Jupiter og Hefaistos / Vulkan udstyret med hammer/tordenkile.

Hammer og segl er et kommunistisk symbol for arbejdere i industrien og i landbruget, brugt fx i Sovjetunionens flag og våbenskjold, politiske symboler. I frimurerordenen er hammeren logestormesterens symbol, tegn på skabende intelligens.

Annonce

Undertitlen på Fr. Nietzsches Afgudernes ragnarok, 1889, er “Hvordan man filosoferer med hammeren”. I P.O. Enquists idrætsroman Sekonden, 1971, er hovedpersonen en svensk hammerkaster, der for at kunne sætte nye rekorder snyder med sin hammers vægt.

“Hammerslag” bruges om afgørelser på auktion, men anvendes også overført om, at “hammeren falder”, dvs. at noget afgøres med evt. skæbnesvangre følger. En “t(h)orshammer” er et halssmykke, en amulet som blev båret af asatroende i overgangsperioden mellem hedenskab og kristendom i det gamle Norden, og som stadig bæres af mange som tegn på mandig kraft.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: hammer i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426004

Artiklen hammer er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk