flag

Flag, symboliserer – sammen med faner, bannere, våbenskjold og logoer – nationer, organisationer, militære enheder, slægter og firmaer. Et flag er et symbol i sig selv, men farver og figurer på flaget har yderligere symbolsk betydning, og den måde, flag bliver anvendt på – fx på en flagstang, som orlogsflag på skibe, ved fester, indmarcher, sportsbegivenheder – rummer mange lag af symbolik. På fx sportsholds dragter går flagenes farver igen, og en del tilskuere kan have farvet ansigtet i nationalflagets farver. Der er bestemmelser for flaghejsningstider og for at flage på hhv. hel og halv.

Mange national- og fædrelandssange har flaget i centrum, i Danmark er der blandt de såkaldte flagsange fx “Vift stolt paa Kodans Bølge”, “Dengang jeg drog afsted”, “Der er ingenting, der maner” og “Et Flag er smukkest i Modvind”, sidstnævnte fra nov. 1940.

Til flags oprindelse kan være knyttet myter og legender. Det danske nationalflag, Dannebrog, er et rødhvidt kors-flag, som ifølge myten (bl.a. fortalt i Christiern Pedersens danske krønike fra 1520'erne) faldt ned fra himlen under Valdemar Sejrs korstog 1219 i det hedenske Estland. Det var Gud selv, der sendte det ned under et vanskeligt slag, til den bedende danske ærkebiskop, og med flaget i spidsen vandt den danske hær. Dannebrog betyder danernes fane eller den røde fane. Dannebrog bliver først folkets flag med romantikken, ganske særligt betyder den vundne Treårskrig 1849-51, nederlaget 1864, Genforeningen 1920, besættelsen 1940-45 og befrielsen 1945 meget i det folkelige flags historie. To nyere begivenheder kan tilføjes: brugen af flag i forbindelse med fodboldlandsholdets europæiske mesterskab 1992 (jævnfør også den nye nationale slagsang: We are red, we are white, we are Danish dynamite) og afbrændingen af Dannebrog forskellige steder i den muslimske verden i forbindelse med Muhammed-karikaturkrisen 2005; nogle afbrændere kan have tænkt – hvis de da overhovedet kunne tænke under deres frådende vrede –, at flaget jo var de kristne korsridderes. Dannebrogsflag findes også på fx juletræer (jævnfør sangen “Højt fra træets grønne top”, hvor kristen og national symbolik blandes). Der er særlige danske flagdage i forbindelse med kongelige personers fødselsdage, kirkelige højtider og nationale mærkedage, fx valdemarsdag d. 15. juni, den dag da Dannebrog ifølge myten fra 1219 faldt ned.

I en roman af Merete Pryds Helle fra 2007, Oh, Romeo, er Julies far spidskandidat i Dansk Flagparti, et nationalistisk og indvandrerfjendsk parti, mens Julie forelsker sig i Romeo, der er “perker”.

Også andre landes flag kan have navne, fx den franske trikolore, der bl.a. symboliserer Frihed, Lighed, Broderskab, slagord fra den franske revolution 1789; og det engelske Union Jack og USAs Stars and Stripes. En række muslimske lande har den grønne farve, der symboliserer paradis, i flaget, og fx Algeriet tillige halvmånesymbolet, mens Saudi-Arabien har den muslimske trosbekendelse og Saud-slægtens sværd indsat i det grønne. Kommunistiske lande har eller havde ofte den røde farve i flaget, fx stadig Kina. Der kan være dyre- eller plantesymboler i flagene, fx dragen i Bhutans, cedertræet i Libanons, ahornbladet i Canadas, løven i Sri Lankas. Det hyppigste symbol ved siden af farverne er stjerner. Japans flag har en rød sol, symbol for solgudinden Amaterasu, for det japanske kejserhus og for hele Japan, hvis japanske navn betyder “den opgående sols land”.

I Jamaicas trefarvede flag symboliserer farverne hhv.: grøn: landbrug og fremtid, gul: naturens rigdom og sollyset, sort: problemer og byrder i fortid og nutid. Det er lige ved, at man i Jamaica lige så ofte ser et andet flag: Etiopiens grønt-gule-røde, ofte tilføjet en Judasløve; for den religiøse gruppe, rastafarianerne, opstået i Jamaica, står Etiopien og kejser Haile Selassie som symbol for Afrika, for den sorte befolknings befrielse og for det kommende tusindårsrige.

Faste udtryk: “flage på halv stang” (udtryk for sorg), “gå ned med flaget” (bryde sammen), “tone rent flag” (ærlig i sine holdninger). Og med fane: “holde fanen højt” (gøre stor indsats), “Jens med fanen” (militærceremoni). Titlen på Michael Strunges digtsamling fra 1981, Vi folder drømmens faner ud, er på det nærmeste blevet symbol for poesiens oprør mod normer og for frisættelse af utopiske billeder; drømmefanerne er også en slags englevinger.

Litt.: Inge Adriansen, Nationale symboler bd. 1. De enkelte nationalflags symbolik og historie: se under de respektive landeartikler i Den Store Danske Encyklopædi. H.C. Bjerg, Dannebrog – historien om et kristent og nationalt symbol, 2007.

Se også farver, nationale symboler, dyre- og plantesymboler og ed.