Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

atombombe

Oprindelig forfatter FSte

 ATOMBOMBE. Antiatommarch fra Holbæk til København påsken 1961.

ATOMBOMBE. Antiatommarch fra Holbæk til København påsken 1961.

atombombe, Med atombombens altødelæggende mulighed blandes for første gang i menneskehedens historie den konkrete frygt og den abstrakte, universelle angst. Mennesket frygter noget konkret, fx en mørk skov eller en revolver eller en almindelig bombe; angsten derimod er altomfattende, ligger i bunden af tilværelsen, som døden, at alt skal blive til intet eller i virkeligheden er intet. Men atombomben er begge dele, den transcenderer det konkrete og reelle og den rammer også ind i religiøse og symbolske dimensioner som apokalypse, dommedag, verdens undergang, der tidligere har været rene fantasiprodukter.

Det er derfor intet under, at atombomben optræder med overvældende hyppighed i ikke mindst litteraturen i efterkrigstidens, den kolde krigs, periode, fra bomberne over Hiroshima og Nagasaki i 1945 til Sovjetunionens opløsning i 1989.

Allerede i 1925 i det store digt “Atomernes Oprør” (fra digtsamlingen Heroica) udfolder Sophus Claussen næsten profetisk angsten for “atomerne”; han tegner billedet af en skrøbelig planet: “Jeg er ræd, at en Dag den forgaar, blot et Trylleord nævnes, / en Formular i Kemi, som er Udtryk for Vand, eller Luftgas, / eller et ukendt Stof, ubeskriveligt stærkt som en Guddom.” I Peter Seebergs absurde novelle “Braget”, 1962, tolkes et brag af beboerne i en etageejendom på mange forskellige indskrænkede måder; først da braget tolkes universelt, dvs. enten som en tilværelsen iboende meningsløshed eller som en atombombe, er tolkningen fuldendt og “braget stort nok”. I Ivan Malinowskis digtsamling Poetomatic, 1965, udnyttes den japanske haikuform; i de japanske haikudigte er der en naturskildring med indbyggede modsætninger, som mødes i et bevidsthedsbrag; men hos Malinowski er der en ekstra dimension: her er braget hver gang også atombomben, hvis paddehattesky stiger frem som digtenes tegn; digtene er selv bomber, der sprænger naturens skønhed: “birkens sene pensel / mod ishimlen, sølvsolens / voksende øje / digtet er færdigt”. Blandt de mange eksempler kan endvidere nævnes: Halfdan Rasmussens digt “Efter Bikini?”, 1948, Ivan Malinowskis digt “Annonce”, 1966, Erik Knudsens digt “Brændpunkt”, 1953, Villy Sørensens fortælling “Soldatens juleaften”,

Annonce

1955, og Sven Holms roman Termush Atlanterhavskysten, 1967.

Især i 1960'erne opstod der en stor modstandsbevægelse, Kampagnen mod Atomvåben, og mod atomkraft generelt; der foranstaltedes atommarcher, og som symbol havde man det korslignende “anti-atommærke” (en lodret streg med to skrå sideben inden i en cirkel) og slagordet “Atomkraft? Nej tak”. våben.

Se også våben.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: atombombe i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=425686

Artiklen atombombe er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk