Olie og oliventræ, olie fra oliventræet og oliventræet selv har i Middelhavskulturerne i antikken haft symbolsk betydning, primært indvielse, fred, frugtbarhed og rigdom. Olivenolie blev brugt til salving, som det så ofte skildres i Bibelen, i forbindelse med bl.a. indvielse til konge og profet. Jesu centrale “tilnavn”, Kristus, er en græsk oversættelse af det hebraiske Messias, der betyder “den salvede” og oprindelig er en kongetitel; i NT fremgår det, at Jesus også selv salvede andre. I katolsk praksis er et af sakramenterne de syges salvelse eller den sidste olie, dvs. en salving af den døende, og salving bruges også ved tre andre sakramenter: dåb, konfirmation og præstevielse. Et bjerg ved Jerusalem hedder Oliebjerget pga. de mange oliventræer på det.

Oliventræet var symbol for gudinden Athene og attribut for bl.a. Zeus og Hera, og olivengrene blev brugt som sejrssymbol ved de klassiske olympiske lege. I Bibelens beretning om syndfloden og Noas Ark bringer en due det første livstegn i form af et “frisk olivenblad” (1. Mos. 8,11). Olielampen kan være symbol for årvågenhed og frelse, fx i lignelsen om de ti brudepiger, Matt. 25, 1-13. I islamisk tradition er oliventræet knyttet sammen med paradis som Livets Træ.

I H.A. Brorsons salme “Her vil ties”, 1765, kædes billedet af duen, der bringer oliebladet, sammen med “Højsangens” erotik og med en dødslængsel, lagt ind i et sart dansk landskab: “Kom, min Due, lad dig skue / Lad dig skue med Olie-Blad!”

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig