lotus

Lotus, I mange kulturer tillægges lotusen en række religiøse og symbolske kvaliteter. Den symboliserer bl.a. fødsel og genfødsel, Solen og menneskets åndelige udvikling. Disse kvaliteter hænger sammen med dens placering som åkande i dynd, vand og sol og med dens form: Den er blomsten, der åbner sig som en hel lille skabelsesproces. I oldtidens Egypten var lotusen vigtig i myten om verdens skabelse. I hinduistisk mytologi fødes Brahma af en lotus (padma), og i Upanishaderne sammensmelter mikro- og makrokosmos i billedet af “hjertets lotus”. Buddhaer og bodhisattvaer fremstilles siddende på et lotusformet sæde, symboliserende “oplysningen”, frigørelsen fra lidelsen (dyndet). En af buddhismens populæreste tekster kaldes Lotussutraen. Lotusen findes på talrige mandalaer; en kropsstilling i hatha-yoga kaldes lotusstilling; kundalini-energiens øverste protofysiske erkendelsespunkt er lotusblomstens udspring på issen.

En engelsk bilfabrik, med speciale i elegante sportsvogne, hedder Lotus. I Odysseen omtales et folk af lotosspisere, lotofager. Da nogle af Odysseus' mænd også spiste af lotostræets frugter, ønskede de ikke at vende hjem, men glemte tid og sted. Lotofagerne har næppe noget med lotus at gøre, jævnfør frugternes virkning, men er i eftertiden blevet sammenblandet dermed. I de psykedeliske miljøer omkring 1968 med deres inspiration fra Østens mystik og brug af euforiserende stoffer spillede lotussymbolikken en ganske markant rolle; Lotus blev nu også et pigenavn. Lotusøje er titlen på Suzanne Brøggers haikudigte fra 1999; et af digtene lyder: “En lotus springer ud om lidt. / Snart sidder der en Buddha på den.”