Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lilje

Oprindelig forfatter FSte

 LILJE Fransk lilje (fleur-de-lis).

LILJE Fransk lilje (fleur-de-lis).

lilje, symboliserer skønhed, uskyld og jomfruelighed. I folketroen kan den dog være dødssymbol: En vise handler om tre liljer på en grav. Og i antikken har den været et frugtbarheds- og kærlighedssymbol, måske også i det trebladede ornament, som kaldes fransk lilje (fleur-de-lis). I Højsangen i GT er den metafor for den elskede: “Som en lilje blandt tidsler / er min kæreste blandt unge piger” (2, 2). Jesus anvender den i lignelsen om markens liljer som symbol på ubekymret væren (Matt. 6, 28-29), et tema Søren Kierkegaard tager op i et eventyr i Opbyggelige Taler, 1847, hvor liljen mister sin ubekymrethed, bliver selvoptaget og visner; eventyret har en parallel i H.C. Andersens “Grantræet”. I Schack Staffeldts platoniske parabeldigt “Liljen og Dugdraaben” symboliserer blomsten det jordiske og forgængelige (se dugdråbe, dualisme).

I kristen kunst er liljen et ofte brugt Mariasymbol; ved Bebudelsen holder englen Gabriel den i hånden, eller den står i en vase. I nordisk litteratur i middelalderen findes et stort Mariadigt af den islandske munk Eystein Aasgrimsson fra 1300-tallet, Lilja, og det fremragende danske digt fra ca. 1480, måske af Per Ræv Lille, “Ret elskovens dyd”, hvor man bliver i tvivl om, hvorvidt den både “fager og dydelig” “liljekvist” eller “liljegren” er en metafor for jomfru Maria eller en troubadourdigters verdslige elskerinde.

I græsk-romersk mytologi kædes liljen sammen med gudinden Heras (Junos) mælk og med Mælkevejen. Liljen er en heraldisk figur, der fremtræder som en stærkt stiliseret udgave af en iris (sværdlilje). Liljer (de stiliserede “franske liljer” med tre kronblade) prydede de franske kongers våben, og liljen indgik også i Firenzes byvåben. Den franske lilje indgik siden hen i mange mærker for modehuse og parfumerier, og en variant blev Spejderbevægelsens mærke “Spejderliljen”.

Annonce

I sammensætninger kan lilje- bruges om blændende hvide kvindelige legemsdele, fx “Hendes Rosenkind brænder / hun har Liliehænder” (Oehlenschläger) og – som efterligning af folkevisesprog – “Liljevaand” (-gren), et udbredt billede i dansk romantisk digtning.

Se også påskelilje.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: lilje i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 16. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426282

Artiklen lilje er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk