Korn, symboliserer frugtbarhed, grøde og afgrøde, begyndelse og genopstandelse. Korn har som parallelle begreber, der alle har med begyndelse og frugtbarhed at gøre, bl.a. frø, kim, spire, kerne, hvedekorn, sæd eller sædekorn og aks.

I agerbrugskulturer har der ofte udviklet sig religiøse symboler og riter, knyttet til korns forskellige faser, fra nedlæggelse i jorden som frø frem til høsten med afsluttende høstgilde. Korn er jordens grøde, der befrugtes af himlens sol og regn, vokser med forårets og varmens komme og høstes, hvorefter marken eller jorden er død. Korn indgår i en cyklus af liv og død i naturens gang. I nogle kulturer er korn en guddom, fx mayaerne og navahoindianernes majsgud og balinesernes risgud. Mayaerne og andre indianske folkeslag har en særdeles kompleks og universel symbolik omkring majskolben; hos navaho gengives myten som et sandmaleri med majsplanten og lynet som de centrale størrelser. Den egyptiske gud Osiris var knyttet sammen med byg. Også den græske Demeter / Persefone-myte rummer personificering af grøden, og korn er attribut for Demeter, romersk Ceres; i de eleusinske mysterier gennemspilledes kornets “begravelse” og vækkelse til nyt liv. Et århusiansk bryggeri har taget navn efter korngudinden Ceres, der bruges jo korn til ølbrygning.

I en række kulturer, bl.a. nogle fjernøstlige, laver man korn- eller risdukker, der symboliserer kornguddommen og samtidig kan være det sidste neg, der gemmes til næste høst.

I NT er hvedekorn symbol for Jesus og opstandelsen. Hvedekornet “dør” og “genopstår”, Johs. 12,24 og 1. Kor. 15,36. Jesus fortæller et antal kornlignelser, fx Markus 4, om at evangeliet modtages forskelligt; hans budskab er som sædemandens korn, der falder på forskellig grund; Jesus foretager en allegorisk fortolkning af sin egen lignelse, måske for at drille sine uforstående disciple. For øvrigt er Hvedekorn navnet på et litterært tidsskrift, der især bringer debutanters førstegrøde.

“Kornfed” betyder overmåde fed, oprindelig om kornopfedet fjerkræ; en pige kan have “korngult” hår. Frø, kim og spire bruges alle i overført betydning om begyndelse, befrugtning og vækstmulighed. “Lystigheds Frøe / Blomstre paa Himle-Lyksaligheds Øe”, skriver Kingo. Et seminarium er et sted, hvor der udklækkes (lat. semen, sæd, frø) kommende lærere; en nybegynder i et job, “på græs”, kan kaldes “en spire”. At “sætte frø” betyder at udvikle sig og modnes, som det fx bruges i Morten Nielsens digt “Jeg ser nu i Nat –”, 1945: “Du skal vokse og blomstre og sætte dine Frø. / Du er endnu for ringe til at dø.” At “gå i frø” betyder at gå i stå eller forblive jomfru, som det fx bruges om frøken Irene Holm i Herman Bangs novelle af samme navn, 1890: “Det lille Frø, sagde Skolelæreren og saa ud efter hende gennem Vinduet”. Man kan “rumme kimen i sig til et eller andet”, dvs. udviklingsmulighed.

J.P. Jacobsens Mogens, 1872, slutter smukt og filmisk med, at Mogens og Thora vandrer over en grøn toft mod banken med den gulnede rug: “Jo længere de kom ned ad Banken, jo mere kom Kornet imellem, snart kunde de ikke sees mere”. Scenen viser symbolsk, hvordan Mogens bliver hel efter at have været spaltet i sin eros i en sublimerende, platonisk og dualistisk form. Kornet er modning og sundt driftsliv. Naturalisten bliver ét med naturen.

Se også frugtbarhed, høst, brød og overflødighedshorn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig