Kirsebær, “Man skal ikke spise kirsebær med de store” betyder, at man ikke skal omgås de fine eller sine overmænd. Kirsebær konnoterer her det fine og udsøgte, receptionens fortæring. Men nok så meget symboliserer de forår og uskyld. Kirsebærblomster (sakura) er især kendt som symbol i Japan, indgår næsten som et symbol for selve landet. I den korte blomstringsperiode valfarter japanerne til parker med kirsebærtræer, slår sig ned dagen igennem på tæpper eller platicunderlag under de lyserøde, overvældende blomster. En picnic, som samtidig er en forårsrite. Blomsterne symboliserer det sublime og den flygtige skønhed. Hele tiden drysser det med blomster, så midt i skønheden er altid forgængeligheden. De blev også symbol for kamikazepiloterne under 2. verdenskrig, som tegn på deres korte, “skønne” liv, før de faldt, blev ødelagt – og ødelagde.

Et skuespil af Anton Tjekhov hedder Kirsebærhaven, 1904.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig