• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

eg

Oprindelig forfatter FSte

 EG I 1840'erne skabtes der både dansk og tysk national symbolik i Slesvig-Holsten. Tegningen, fra ca. 1848, viser et patriotisk landskab med en slesvigholstensk dobbelteg. “Dobbelteg, to fædrelande, fælles løvhang giver ly”, lyder det i den slesvig-holstenske nationalhymne fra 1842, som protest mod den danske trussel.

EG I 1840'erne skabtes der både dansk og tysk national symbolik i Slesvig-Holsten. Tegningen, fra ca. 1848, viser et patriotisk landskab med en slesvigholstensk dobbelteg. “Dobbelteg, to fædrelande, fælles løvhang giver ly”, lyder det i den slesvig-holstenske nationalhymne fra 1842, som protest mod den danske trussel.

eg, træ, der især symboliserer holdbarhed, urokkelighed og styrke. Egetræer kan blive særdeles gamle, og deres krogethed får helt “naturligt” medbetydninger til levende væsener, især gamle mennesker. I antikken var egetræer viet til såvel Zeus som Jupiter, og også i forbindelse med nordiske Thor ses en tilknytning til lyn og torden. Dryaderne var egetræsnymfer.

I H.C. Andersens “Jule-Eventyr” “Det gamle Egetræs sidste Drøm”, 1858, er træet 365 år og har en samtale med sin deciderede modsætning, døgnfluen. Egetræet drømmer, at det kan bevæge sig frit i luften som døgnfluen, men i samme øjeblik kommer en vinterstorm, og dets rødder løsner sig, og det falder, mens det drømmer, at det flyver.

Egens frugter, agern, har fallisk form; agern (lat. glans) er navn på det yderste af penis; frugten har i nogle kulturer været brugt som amulet.

Annonce

Egen var en slags dansk nationaltræ frem til romantikken, hvor den blev afløst af bøgen. Den kan opfattes som urlandskabets og enevældens danske træ, men optræder stadig i dansk nationalsymbolik, fx også i en sang fra 1890 om den sønderjyske sag: “Det haver saa nyligen regnet”, hvori der står “mangen Eg er for Uvejret segnet” (“egen” er den dansksindede, “uvejret” undertrykkelsen i den tyske periode 1864-1920). I 1999 foregik der en landsdækkende, demokratisk ceremoni, hvor Folketinget skænkede 275 egetræer, der blev plantet som grundlovsege i alle landets kommuner. Her kædedes Danmark sammen, lokalt og nationalt, i en mangesidig symbolik. Det kan godt undre, at man valgte ege og ikke bøge, men også folketingssalen er udsmykket med et “Dansk Landskab”, af Olaf Rude, 1949, et dobbeltmaleri af et dansk urlandskab med kæmpemæssige egetræer.

Se også træ og bøg.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: eg i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=425842

Artiklen eg er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk