Cypres, Det sydlandske, evigtgrønne nåletræ med den slanke, opadstræbende form har fået tillagt helt forskellig symbolik. Som et udholdenheds- og udødelighedssymbol, kædet sammen med paradisforestillingen; eller som et sorg- og dødssymbol, kædet sammen med fx kirkegårde.
Da H.C. Andersen engang havde vandret på Piazza di Siena i Borghese-parken i Rom, beskrev han malende forskellen på cypressens og pinjens form som henholdsvis lignende en sammenslået og en opslået paraply. En anden mulig allusion kunne være til henholdsvis gotisk, himmelstræbende, disharmonisk stil over for romansk, rund og harmonisk, spidsbuen over for rundbuen.
Det er døden og det dystert metafysiske, der stiger frem i to berømte malerier med cypresser: Alfred Bocklins Toteninsel (De Dødes ø, se også ø), ca. 1880, og van Goghs stærkt ekspressive Stjernenatten, 1889, hvor et kirkespir og en cypres snor sig op i en spiralformet, glødende stjernehimmel. Over van Goghs tuschtegning “Cypresser under natlig himmel”, 1890, har Th. Bjørnvig skrevet et digt af samme navn, se cikade.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.