• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

citron

Oprindelig forfatter FSte

citron, tilhører slægten af citrusfrugter, hvortil også bl.a. hører appelsinen. Den er symbolsk kædet sammen med surhed (syrlighed) og med den arkadiske frugtbarhed i Middelhavsområdet.

Man kan være “sur som en citron”, og “at presse citronen” betyder at udnytte til det yderste. En overskrift i Politiken 6.8.07. konkretiserer den overførte betydning: “USA vil presse citronen for at skaffe mere biobenzin”; benzinen skal rent faktisk fremstilles af skaller af citrusfrugter.

Som emblem for Italien og for det overvældende møde med middelhavslandene for en nordbo står Goethes berømte linje: “Kender du landet, hvor citronerne blomstrer” (Kennst du das Land, wo die Zitronen blühn) (Mignons sang i romanen Wilhelm Meisters Læreår). St. St. Blicher digter parallelt dertil: “Var Du i det Land, hvor Citronen voxer vild? / Hvor Orangen gløder i Sommersolens Ild?”

Annonce

I jødedommen symboliserer en citrusart, etrog, høsten og indgår i ritualer omkring løvhyttefesten. I kristendommen symboliserer citronen trofasthed og er blevet brugt som livssymbol ved sakramenter, fester og især ved begravelser.

Traditionelt taler man om paradisets æbler og hesperidernes æbler; men i “virkeligheden” kan der have været tale om citrusfrugter.

Forårets meget tidlige komme fejres i den sydfranske by Menton i februar og begyndelsen af marts med en overdådig citronfest, La Fête du Citron, med korteger gennem byen med kæmpefigurer opbygget af citrusfrugter; hvert år har sit tema, som også ses i en citrus-skulpturpark. Festen er en parallel til karneval.

Litt.: Lotte Möller, Citron, 1997 (dansk 1998).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: citron i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=425781

Artiklen citron er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk