Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

æble

Oprindelig forfatter FSte

 ÆBLE Det amerikanske firma Apple Computers' logo viser et æble, som der er spist en bid af. Logoet er flertydigt; bl.a. kan der spilles på æblet som sundhedssymbol og ikke mindst på den bibelske syndefaldsmyte (at spise af Kundskabens Træs frugter). I nogle versioner af logoet spilles der også på regnbuens farver.

ÆBLE Det amerikanske firma Apple Computers' logo viser et æble, som der er spist en bid af. Logoet er flertydigt; bl.a. kan der spilles på æblet som sundhedssymbol og ikke mindst på den bibelske syndefaldsmyte (at spise af Kundskabens Træs frugter). I nogle versioner af logoet spilles der også på regnbuens farver.

æble, symboliserer bl.a. ungdom, kærlighed, frugtbarhed, udødelighed, men også fristelse, synd, død og menneskets uhæmmede videbegær.

I græsk mytologi findes fortællingen om “stridens æble”, et gyldent æble, som stridens gudinde Eris kastede ind mellem de olympiske guder ved en bryllupsfest. På æblet stod: “Til den smukkeste”, og gudinderne Hera, Athene og Afrodite meldte sig; den trojanske prins Paris skulle dømme og lod Afrodite vinde, mod at han selv fik den smukkeste kvinde på jord, “den skønne” Helene, hvilket førte til stor strid, Den Trojanske Krig.

En anden myte fortæller om hesperidernes gyldne udødelighedsæbler; de gror i de tre døtres have, og en drage vogter træet; men Herakles dræber dragen og giver æblerne til menneskene, hvilket gør dem udødelige. Da kun guderne kan være udødelige, må æblerne derfra igen tages fra menneskene.

Annonce

Disse udødelighedsæbler har en parallel i nordisk mytologi: kærlighedsgudinden Idun har de guldæbler, der giver aserne evigt liv. Kaos truer, da jætten Tjasse hjulpet af Loke stjæler æblerne og Idun fra guderne. De ældes derfor, men tvinger Loke til at skaffe gudinden og hendes æbler tilbage; det sker, og de er nu igen evigt udødelige – for en tid.

Muligvis har denne myte også en parallel til den bibelske syndefaldsmyte, hvor Adam og Evas spisning af frugten på Kundskabens Træ bliver årsag til, at de uddrives af Edens Have; senere tradition, bl.a. i billedkunst, har identificeret frugten som et æble, hvilket er medvirkende til, at æblet også symboliserer synd, død og videbegær i dag. At spise af kundskabens frugt udnyttes fx i computerfirmaet Apples logo: et regnbuefarvet æble, der er taget en bid af.

I Arthur-digtningen findes den magiske ø Avalon (“Æbleøen”?), med udødelighedsæbletræ, ved hvis fod troldmanden Merlin kan sidde. I folkedigtningen optræder æblet ofte og med flere betydninger. Kærlighed og frugtbarhed er de dominerende, og de hyppige guldæbler er også symbol på magt; guldæblet er centralt i det udbredte eventyr “Guldfuglen”, hvor en konge har en have med et æbletræ, hvorpå der gror et guldæble, som hvert år, når det er modent, forsvinder sporløst; sønnerne opdager, at en guldfugl stjæler det og indleder en jagt på det.

I bl.a. eventyret “Snehvide” er symbolikken dobbelt: Det æble, hun spiser af, har en hvid side (uskyld, renhed) og en rød (seksualitet, voksenliv, blod), og den røde er forgiftet. I sagnverdenen optræder et æbleskud (!), måske som en parallel til Balders død ved misteltenen, i forbindelse med schweiziske Wilhelm Tell og nordiske Palnatoke, der skyder med bue mod et æble, anbragt på hovedet af deres sønner. I folketroen bruges æbler fx som elskovsmidler, til forhekselse og helbredelse.

Guldæblet er hyppigt inden for herskersymboler som det såkaldte rigsæble, en kugle fremstillet af kostbart metal. Rigsæblets symbolik er kosmisk, Jord og Himmel, herredømme over hele verden. Det kan være forsynet med et kristent kors. Det svenske rigsæble er direkte forsynet med et verdenskort.

En række danske digtere omkring år 1900 havde nærmest æblet som emblem (især frugtbarhedssymbol, årets gang), ganske særligt Ludvig Holstein, hvis digte dufter lifligt af æbleblomster. I essayet Den grønne Mark, 1925, knytter han sit livsevangelium sammen med æblet: “Der staar paa den grønne Mark et Æbletræ, et trofast Vidne for Livets Sammenhæng. (...) Liv er at gro, Tillid at tro! Hvert Foraar stiger Evighedsstrømmen og fylder Træet fra dets Rod til dets yderste Kviste. Underet sker, Gennembruddet. Træet iklæder sig en Dragt af straalende Blomster, Aand!”. Nævnes bør også Sophus Claussens erotiske digt “I en Frugthave”, 1899, der slutter: “vi er selv som to Æblegrene, / skal blomstre og bære Frugt.”

The Beatles kaldte deres pladeselskab Apple og brugte et – ofte gennemskåret – æble som logo. Sundhed, naturlighed, kærlighed – og med en vis lighed med kvindens kønsdele. “Adamsæblet” er mandens strubehoved; en pige med frisk rødmossethed kan have “æblekinder”; “æblet falder ikke langt fra stammen” og “bide i det sure æble” er danske talemåder, mens “an apple a day keeps the doctor away” synes bedst på engelsk (“et æble om dagen holder doktoren fra døren”). I udtrykket “æbleskud” betyder “skud” småtyveri.

Litt.: Karen Syberg, Æblets fortælling, 2007.

Se også frugt, citron, appelsin, herskersymboler, Snehvide og krone.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: æble i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 5. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426949

Artiklen æble er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk