Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vagabond

Oprindelig forfatter FSte

vagabond, symboliserer dels frihed (“den frie fugl”, “landevejsridderen”s ubundethed og antiborgerlige fremfærd), dels fremmedhed, forhutlethed, fattigdom og omflakken, med flasken som eneste ledsager. Livsformen både lokker og skræmmer. Romantisering af landstrygerliv finder sted hos bl.a. Nis Petersen, mens Storm P. i sine mange (vittigheds)tegninger og malerier af de filosoferende skikkelser også formår at ramme de mere sociale og tragikomiske sider. Ren poesi er der i Charlie Chaplins vagabond, med mindelser om klovnefiguren.

Se også vandringsmand, rejse, vej, nomade og tigger.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: vagabond i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 16. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426878

Artiklen vagabond er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk