Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nar

Oprindelig forfatter FSte

nar, person ansat til gøgl og dril ved fx hoffer i middelalder og renæssance, en slags klovn eller trickmager. Han er fyrstens modspiller, repræsenterer kaos over for fyrstens orden. Hans rolle er ofte antiautoritær; der ligger et latent – rituelt eller skuespilmæssigt – oprør i hans gøren og laden; han kan selv være til grin eller gøre andre til grin. Han optræder, er performativ, en gøgler, der fx afslører ved at gøre alting omvendt. Han kan være en vanskabning, pukkelrygget eller dværg, en slags syndebuk i al sin hæslighed, og iklædt narredragt med hætte, kappe og bjælder. Han minder om litterære figurer som skælmen og dåren og ikke mindst om religionernes trickster, der også sætter sine “overordnede”, guderne, på prøve, vækker vrede, men glider af som en ål. Han minder også om karneval, med dets momentane kaos og venden op og ned på alt og opløsning af standsforskelle; en figur i karneval kaldes karnevalsfyrsten og indtager for et øjeblik tronen, jævnfør fx Holbergs brug af narremotivet i sin Jeppe, der bliver “konge for en dag”. Især i Frankrig og England fandtes der i middelalderen en narrefest i kirkeligt regi, en periode i julen hvor der i kirken blev holdt jule- eller legestue, og alt foregik omvendt, prædikanten bakkede snagvendt osv. I Sebastian Brants didaktiske Narrenschiff (Narreskibet), 1494, opregnes hele 110 forryktheder, man selv bør undgå, og som man kan sende af sted på narreskibet.

Intet under, at en sådan flertydig og oprørsk outsiderskikkelse er blevet populær i litteraturen. Fra sagnverdenen kendes Amled, hos Shakespeare Hamlet, der ter sig som en tosse; hos Shakespeare myldrer det med narre, som det også gør hos Molière og Holberg. Et standardværk er Grimmelshausens Simplicissimus, 1669; her udvikler en ung dåre sig til en from mand. I flere af Ingmar Bergmans film, bl.a. Gøglernes Aften, 1953, indgår scener med narre og gøgleres sært lystigt-melankolske verden.

Se også klovn, dværg, leg, skuespil, trickster og karneval.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: nar i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 16. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426419

Artiklen nar er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk