Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hyrde

Oprindelig forfatter FSte

 HYRDE Kristus som den gode hyrde; maleri fra San Callisto-katakomben, Rom.

HYRDE Kristus som den gode hyrde; maleri fra San Callisto-katakomben, Rom.

hyrde, udbredt symbol for gud, religiøs person, konge eller leder som vogter for sin “hjord”, dvs. menneskene, folket eller den religiøse gruppe. Hyrden fører sin hjord til frelse, evt. også i forbindelse med rejsen til dødsriget. Hyrden er udstyret med en stav, der symboliserer den vejledende rolle. Motivet med hyrden, der bærer et lam, et får eller en vædder på skulderen er vidt udbredt, findes fx i fremstillinger af den græske gud Hermes. Jesus omtaler sig som Den gode Hyrde, Johs. 10,11, der “sætter sit liv til for fårene”. Bemærkelsesværdigt er det, at Jesus ofte også kaldes Lammet eller Guds Lam, hvor det uskyldige, offervillige understreges endnu kraftigere. En præst er “pastor” (hyrde) for sin menighed. Paven og biskopper kan udsende såkaldte “hyrdebreve” til menighed eller præster med vejledning i sager af almen interesse. Den indiske gud Vishnus mest kendte avatar er som Krishna, der optræder blandt mennesker; han skildres som hyrde eller ko-dreng blandt ko-piger i scenerier, hvor kærligheden strømmer som fra en hyrdefløjte.

I europæisk litteratur er en genre, der har blomstret i forskellige perioder (fx antikken, renæssancen, barokken og rokokoen), den såkaldte hyrdedigtning, pastoraldigtning, der foregår i idylliske og stærkt stiliserede landlige scener i “Arkadien” som en slags rollespil mellem hyrder og hyrdepiger. I dansk litteratur er nogle hyrdedigte af Thomas Kingo i en klasse for sig selv; hyrdedigtning mærkes endnu som inspiration for Frank Jæger, der fx har en digtsamling med titlen Idylia, 1967, for øvrigt skrevet med en dyster tone. Romantisering mødes også i skikkelsen Fåre-Jens i Vagn Lundbyes romantrilogi “Anholt-serien”, 1978-82; Fåre-Jens ligner en moderne Jesus i vadmelsklæder, med økologi og det gamle bondeliv på programmet. “Rigtige” hyrder findes der i hjemstavnsdigtningen, fx hos Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg og M.A. Nexø, hvis tekster om hyrdeliv bygger på personlige erindringer.

I Peter Seebergs roman Hyrder, 1970, har hovedpersonen Leo Gray været hyrde, som administrator i socialforsorgen, men bliver forvandlet til et får efter en bilulykke, mens hans hustru overtager hyrderollen.

Annonce

I den svenske forfatter Olof Lagercrantz' erindringer Min första krets, 1982, forfølger billedet af den gode hyrde ham. Han kan ikke godtage det: “Men klipper då inte herden fårens ull och slaktar han dem inte nar tiden ar mogen! Mordandet sker i fabrik i dag. Herden behover inte själv ta till kniven. --- Underligt bara att herdarna är så stora och varglika.”

Et “hyrdebrev” kan betyde en meddelelse fra en myndighed. “Hyrdetime” er to elskendes samvær.

Se også får, lam, idyl, stav, Hermes, ko, Arkadien, land og by og pastor.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: hyrde i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 13. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426077

Artiklen hyrde er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk