Bonde, Ordet bonde har gennem tiderne haft forskellige medbetydninger. Sommetider bruges det om en dum, primitiv og provinsiel person: “sådan en bondeknold” eller “bonderøv”, og også adjektivet “bondsk” er nedsættende. I andre sammenhænge, primært i romantikken, bruges begrebet om ægthed, oprindelighed og naturlig, idyllisk livsform.

Adam Oehlenschlägers digt “Guldhornene”, 1803, er et eksempel på idylliseringen: Bondesønnen er “Naturens muntre Søn”, og bondedatteren grubler på elskov. Derefter myldrer det med idylliserende skildringer i fx Chr. Winthers digte og Bj. Bjørnsons bondenoveller. Romantiseringen hænger også sammen med opfattelsen af folk og nation; i almuen, mente man, gemte sig de folkelige overleveringer (viser, sagn, eventyr) og livsformer (fællesskab, kontinuitet, slægtsfølelse osv.). Som eksempel på idylliseringen også i vore dage kan nævnes, at bindingsværkshuset med stråtag og stokroser kaldes “bondehus”, og at en ferie i romantisk regi fx kan være en “bondegårdsferie”.

I naturalismens periode ses der derimod på de sociale sammenhænge med kritisk blik: Pontoppidan skelner i sine noveller fra 1880'erne kraftigt mellem den selvstændige bonde, husmanden og landproletariatet; de sidstnævnte har umenneskelige vilkår, påviser han. Det samfundskritiske aspekt findes også i tekster af fx Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg og i nyeste tid fx hos Knud Sørensen.

Den første herhjemme, der skildrer bondens vilkår nøgternt og indforstået, er Ludvig Holberg, der i komedier, som foregår “på Bjerget”, skildrer udbytning, men også den solide og praktiske kvalitet i fx Erasmus' bror Jacob. I flere af sine essays belyser og roser Holberg bondens livsform. Markante begivenheder i bondelivet er Stavnbåndets Ophævelse 1788, højskolebevægelsen og andelsbevægelsen.

“Bonde” betyder en, der er bosat og bofast og kan stilles som modsætning til en mere flydende livsform som den kendes i fx nomadens og vagabondens. Eller bondens liv kan stilles i modsætning til byboens, med modsætningspar som land vs. by og natur vs. kultur, rustikt vs. urbant.

Se også hyrde og frihed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig