Bølge, “Tog Bølgen Land?”, indleder J.P. Jacobsen sit store digt “Arabesk til en Haandtegning af Michel Angelo”, 1874. I mageløse rytmer af fremdrift og tilbageslag skildrer han en bølges bevægelse, men det er tydeligt, at den symboliserer noget andet: vilje, længsel, drøm, drift, eros, digt. I psykoanalyse og drømmetydning kan havet optræde som følelsernes element og bølgerne være symbol på sindet.
Ofte tillægges ordet bølge netop betydningen bevægelse, strømning, fremdrift, forandring, illusion, modefænomen. En af de overførte betydninger er kunstnerisk nybrud. Nybruddet i fransk film i 1960'erne kaldtes således “nouvelle vague” (den nye bølge). “Bølgerne går højt” betyder hidsig diskussion; “at ride på en bølge” betyder at have succes, mens “at ride med på en bølge” vidner om uselvstændighed.
I græsk mytologi symboliserer nereiderne bølgerne. I nordisk mytologi er havgudeparret Ægir og Rans døtre havets bølger.
Se også vand, hav og havfolk, bevægelse - stilstand, flod og nereider.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.