Sø, kan symbolisere det idylliske (den romantiske skovensomheds centrale plet), det ubevidste og feminine, og det faretruende og regenerative, fx i form af dynd, sump og mose. En sø kan være personificeret på linje med åen (åfolk) og havet (havfruer) og rumme uhyrer, fx den skotske søslange Loch Ness-uhyret, der ofte er fremvist i sensationspressen. Sø bruges i nogle sammenhænge om hav, fx “søens folk”, “(så) til søs”, og kraftige bølger, “søgang”.

Mundheldet “Hvad skovsøen gemte” bruges ikke om en idyl, men er titlen på Danmarks første kriminalroman, af Palle Rosenkrantz, 1903, oprindelig trykt som føljeton i “Politiken” og omhandlende fundet af et kvindelig i Esrum Sø; og udtrykket bruges om det prototypiske spændingsmoment, skjultheden i en krimis mordgåde.

Se også vand, hav og sump.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig