Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vulkan

Oprindelig forfatter FSte

vulkan, ordet er dannet efter den romerske gud Vulcanus, gud over ild i jorden, og en parallel til den græske gud Hefaistos. Som en afværgerite mod ildebrand i det gamle Rom kastede man på Vulcanus' festdag, Vulcanalia, 23. august, levende fisk fra Tiberen på bål. Elementarånden salamanderen kunne leve i ilden og er knyttet sammen med forestillingen om vulkanen.

Vulkanen har en dobbelt symbolbetydning: Den er forbundet med ødelæggelse og vrede og med skabende kraft. En tilsvarende dobbeltbetydning har underverdenens kræfter i mange religioner og i folketro. En del myter handler om, at ilden stjæles fra guderne og gives til menneskene af en kulturhero; fx findes der en maori-myte om tricksteren Maui, der stjæler ilden fra en underverdensgudinde. Og tilsvarende stjæler i en græsk myte Prometheus ilden fra smedeguden Hefaistos.

Vulkanen forbindes generelt med voldsomhed, destruktion, lidenskab, seksualitet og orgasme. Overført kan “en vulkan” være en person med iltert temperament, og “at danse på vulkaner” kan betyde at leve sorgløst og farligt, jævnfør fx hvordan det gik indbyggerne i Pompeji, da Vesuv var i udbrud i år 79 e.Kr. Netop Vesuvs eruptioner udnytter H.C. Andersen med stor kunstnerisk styrke i bl.a. romanen Improvisatoren, 1835, hvor hovedpersonens seksuelle opstemthed i Sydens varme og betagelse af den sensuelle Santa udtrykkes gennem vulkanens eruptioner.

Annonce

Se også salamander og ild.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: vulkan i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426931

Artiklen vulkan er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk