Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lyn og torden

Oprindelig forfatter FSte

lyn og torden, i nordisk mytologi og folketro skyldes lyn og torden, at guden Thor kører med sin bukkeforspændte vogn over himlen og svinger sin hammer Mjølner. Ordet “torden” er i sig selv mytologisk: det betyder “Thors døn”, dvs. Thors brag eller drøn.

Tilsvarende kosmologisk kraft tildeles fx Zeus, Jupiter og Indra. Tordengudens våben kan være en dobbeltøkse, en trefork, en vajra (tordenkile eller diamantscepter) – eller altså en hammer. Disse våben kan bruges rituelt som magiske redskaber og som beskyttende genstande, jævnfør fx brugen af thorshamre. Brugen af tordenkilen kan antage en mere esoterisk dimension, være redskab for erkendelse, åbenbaring, eliminering af uvidenhed, som det især ses i Østens religioner. Også Jahve i GT ses som en gud, der viser sig i vejrets fænomener, skyer, torden, lys og ild, fx 2. Mos. 19,16. Mange religioner med frugtbarhed i centrum har himmelguder og en forestilling om, at jordgudinden besvangres af Solens kraft, regn og lyn, at hele verden holdes i gang af dette kosmiske bryllup. I prærieindiansk mytologi optræder en tordenfugl (jævnfør betegnelsen Thunderbird om en type jetjagere), som kædes sammen med den rituelle pibe; i visioner kan indianere besøge torden-gørerens bolig, og tordenhøvdingen kan bevæge sig mod jorden, og lynet er hans spor.

Tordenmagi er vidt udbredt, men bruges især om daoistisk eksorcisme i Kina, knyttet til de fem verdenshjørner, og for at afværge onde kræfter. I dansk folketro er tordensten en amulet, en lykkesten mod trolddom og lynnedslag. Der tælles afstand til lyn ved at tælle i forhold til, hvornår man hører tordenbraget, og man samles til tordenkaffe.

Annonce

I Thøger Larsens digte, fx “Tordenbygen” 1912, indgår lyn og torden i et næsten hedensk-erotisk univers; frugtbarheden opstår ved, at lynet “lystent borer sig i kloden”. En lille mandsling af mytisk karakter i Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier kaldes “Tordenkalven”, 1904; han er en “puklet og lam Jætte”. Blandt tegneseriernes superhelte er den lyshårede rumfarer Jens Lyn, skabt 1934.

Overført bruges ordene bl.a. om fart og lyd og sindsstemning: “lynhurtig”, “som lyn og torden”, “som et lyn fra en klar himmel” (overraskende), “hans venstreben lynede”, “lyntog”, “lynvisit”; “tordenrøst”, “ligne en tordensky” (være vred), “tordne løs” (kommandere).

Se også frugtbarhed, kosmos, lys, ild og lyd.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: lyn og torden i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426316

Artiklen lyn og torden er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk