Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lund

Oprindelig forfatter FSte

lund, en lille skov, der i det førkristne Norden bl.a. kan have været brugt som plads for riter, fx ofringer, og derfor opfattet som hellig. I et eddadigt om Frejs og Gerds elskov er mødestedet for deres hellige bryllup netop Barre, den hellige lund “med den lune luftning”. Også i fx antikken var der hellige lunde, fx i Epiros for Zeus og i Aricia ved Nemisøen (ved Rom) for Diana. En række af Oehlenschlägers nordiske digte har en lund som scene for elskov eller for offer, også af mennesker. Også i nyere tid er lunden elskovens sted, fx i visen “Gå med i lunden, / så spidser vi munden / og fløjter den gamle sang om kærlighed”. Talrige skove og landsbyer ender på -lund(e), stednavne der er blandt de ældste i Norden.

Mens den store skov er farlig og dyster, utæmmet natur, er lunden overskuelig og nærmer sig haven i form og symbolik; lunden er det sted, hvor man nok møder naturens overnaturlige kræfter, men afgrænset, stille og indviet.

Se også skov, hellig, frugtbarhed og have.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: lund i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 7. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426308

Artiklen lund er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk