Tatovering, er sammen med fx bemaling og piercing eksempler på menneskets udsmykning af kroppen. Ordet stammer fra tahitisk og betyder “tegn, udsmykning”. Der kan være tale om at ridse og farvelægge eller bruge en nål, også en elektrisk. Tatovering har været udbredt blandt mænd i bl.a. polynesisk kultur, fx blandt New Zealands maorier, og kan ud over dekorativ virkning også have en rituel, fx ved indvielsesceremonier, og have angivet rang og ægteskabelig status. Tatoveringer kan virke afskrækkende eller beskyttende, eller de figurer, der bruges, fx forskellige dyr, kan tænkes at overføre kraft eller egenskaber til den tatoverede. Tatoveringer, bl.a. i ansigtet, kendes også fra Orienten og bruges fx stadig blandt beduiner (kvinder). Der kan også være tale om rituelle piercinger, fx af læber, kendt fra bl.a. sydamerikanske og afrikanske stammer.

I dansk sammenhæng har tatovering hørt fx søfolk og rockere til, men har i den seneste generation bredt sig, sammen med den øgede kropsbevidsthed, til mange andre grupper eller individuelt, og også kvindetatoveringer – og ikke blot svulmende kvindefigurer på mænds biceps – har dannet mode, ofte intimt placerede. Blandt de yndede motiver er slanger og drager, blæksprutter, roser, skibe, dødningehoveder, vikinge-tidsmønstre.

Mens tatoveringer har bredt sig til nye lande, er de på retur i fx maorikulturen. Den totale tatovering af ansigt og krop, som var tradition tidligere, forekommer nu ofte kun som påmalinger under maoriers optræden på museer – og hoteller. krop.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig