Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tatovering

Oprindelig forfatter FSte

New Zealands indfødte høvding med tatoveret ansigt. Kilde: Scribner Magazine, trykt i 1870.

New Zealands indfødte høvding med tatoveret ansigt. Kilde: Scribner Magazine, trykt i 1870.

tatovering, er sammen med fx bemaling og piercing eksempler på menneskets udsmykning af kroppen. Ordet stammer fra tahitisk og betyder “tegn, udsmykning”. Der kan være tale om at ridse og farvelægge eller bruge en nål, også en elektrisk. Tatovering har været udbredt blandt mænd i bl.a. polynesisk kultur, fx blandt New Zealands maorier, og kan ud over dekorativ virkning også have en rituel, fx ved indvielsesceremonier, og have angivet rang og ægteskabelig status. Tatoveringer kan virke afskrækkende eller beskyttende, eller de figurer, der bruges, fx forskellige dyr, kan tænkes at overføre kraft eller egenskaber til den tatoverede. Tatoveringer, bl.a. i ansigtet, kendes også fra Orienten og bruges fx stadig blandt beduiner (kvinder). Der kan også være tale om rituelle piercinger, fx af læber, kendt fra bl.a. sydamerikanske og afrikanske stammer.

I dansk sammenhæng har tatovering hørt fx søfolk og rockere til, men har i den seneste generation bredt sig, sammen med den øgede kropsbevidsthed, til mange andre grupper eller individuelt, og også kvindetatoveringer – og ikke blot svulmende kvindefigurer på mænds biceps – har dannet mode, ofte intimt placerede. Blandt de yndede motiver er slanger og drager, blæksprutter, roser, skibe, dødningehoveder, vikinge-tidsmønstre.

Maori med tatovering, fra en udstilling i Holland, Leiden  2010.

Maori med tatovering, fra en udstilling i Holland, Leiden 2010.

Mens tatoveringer har bredt sig til nye lande, er de på retur i fx maorikulturen. Den totale tatovering af ansigt og krop, som var tradition tidligere, forekommer nu ofte kun som påmalinger under maoriers optræden på museer – og hoteller. krop.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: tatovering i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 18. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426787

Artiklen tatovering er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk