Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sundhed og sygdom

Oprindelig forfatter FSte

sundhed og sygdom, i mange kulturer kædes sygdom sammen med synd og onde kræfter. Sygdommen kan tolkes som selvforskyldt: En forkert handling, en synd, et gudsoprør manifesterer sig fx i GT som straf i form af sygdom, fx bylder, pest, blindhed, døvhed, spedalskhed. At være sund og frisk skyldes til gengæld, at man lever retfærdigt og manifesterer sig i frugtbarhed, langt liv, rigdom, lykke. I NT skildres en række helbredelser, hvor Jesus meget bevidst samtidig gør op med denne standardopfattelse: Han tager sig af de syge, udstødte, synderne, for de raske har jo ikke brug for en læge; “læge, læg dig selv”, kan han sige polemisk. En spedalsk var udelukket fra samfundet, uren, og helbredelsen, fx Markus 1, 40ff, indlemmer ham igen i samfundet. Tilsvarende var kvinden med de uregelmæssige blødninger, Markus 5, 21ff, ilde stedt; menstruation var tabu, ingen måtte omgås hende, barnløs måtte hun blive, men helbredelsen giver hende liv som en almindelig kvinde.

En del af Jesu helbredelser har karakter af uddrivelse af onde ånder, eksorcisme. Det er en udbredt opfattelse, at mennesket kan besættes af ånder, som giver forskellige sygdomme af fysisk og psykisk art. Shamanens eller healerens virke i mange religioner, også i en række af de nye religioner, er netop at kunne bestyre ånder og erstatte de onde ånder med de gode. Det tolkes ofte som en nærmest kosmisk renselse. Der er eksempler på, også i vore dage, at åndebesættelsen tolkes som så selvforskyldt, at moderne lægevidenskab har vanskeligt ved at vinde fodfæste i disse miljøer. Ambulancer kan fx afvises, det må gå sin skæbnebestemte gang, eller det er patientens egen skyld, eller lægen kan ikke hjælpe på samme måde som healeren. Dele af denne tolkning har vundet indpas i New Age-miljøer, i natur- og alternativ medicin, hvor decideret kvaksalveri endvidere er ganske udbredt. Men nogle, også kompetente, forskere har peget på, at troen kan flytte bjerge, også mht. sygdom.

I dansk – og anden – folketradition er sygdom og død ofte knyttet sammen med overnaturlige væsener, der er på jagt efter ofre: Man kan få elverskud, blive redet af maren osv. Besættelser kan også overføres fra et menneske til et andet, ved hjælp af magi, trylleformularer. I Haiti findes forestillingen om zombier, levende døde eller døde levende, der optræder som mekaniske slaver for deres “herrer”. Udbredt i folketroen er også troen på særlige steder for helbredelser, valfartssteder, hvor en karismatisk personligheds eller en helgens ånd virker, eller en hellig kilde. Vand tydes ofte som helbredende. De karismatiske bevægelser inden for kristendommen, fx pinsebevægelsen, har ofte store helbredelsesseancer, hvis virkemidler kan minde om massesuggestion.

Annonce

Suggestion og hypnose – og seksuel udnyttelse – er blandt temaerne i P.O. Enquists roman Magnetisørens femte vinter, 1964. Katinka Bai i Herman Bangs roman Ved Vejen, 1886, dør af tuberkulose, men tæringen er lige så meget symbol på hendes livsform i drømmens verden, uden for livets strøm. Kirsten Thorups roman Ingenmandsland, 2003, følger en plejehjemsbeboers sidste tid, frem til senilitetens konfuse, sprogløse død. En scene i Hans Kirks roman Fiskerne, 1928, viser sammenhængen mellem synd og sygdom i et jysk indremissionsk miljø: En fisker tolker sit fjæsingstik som Guds straf, fordi han har haft syndige lyster, og han ønsker at gå ubehandlet i døden. Undertiden kan dog også tiltroen til lægen i den hvide kittel være så stor, at den antager karakter af overtro.

I de indiske religioner kan sygdom opfattes som mangel på indsigt i tilværelsens sande Virkelighed. På en måde var Buddha lige så meget “læge” eller “psykolog” som religiøs personlighed. I en af de nye religioner med indisk udgangspunkt, Transcendental Meditation, påstås det, at blot få procent af Jordens befolkning mediterer, vil sygdomme formindskes, krige standse og lykke indtræffe.

I hilseformer og fx skåltradition ønskes der godt helbred. Særlig tydeligt og dybtgående findes det inden for jødedom og islam, i begreber som shalom (hebraisk) og salam (arabisk), der begge betyder fred; den arabiske variant salim betyder hel eller sund, underforstået den sundhed, som den totale underkastelse under Allah vil give: ordene muslim og islam kommer af samme rod. Fred og sundhed er identiske, eller i hvert fald varianter.

Som mærkning af sund mad er i 2008 indført et grønt nøglehul i de nordiske lande. Lægen Ole Hartling advarer i sine Rosenkjær-foredrag, 2008, imod fænomenet “sundhedisme”, dvs. en dyrkelse af det sunde liv, en seen ned på usundt levende mennesker og en flugt fra døden ind i en evig ungdom.

Se også rent og urent, fred, sjæl og legeme, de fire elementer, temperamenter og undere.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: sundhed og sygdom i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426747

Artiklen sundhed og sygdom er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk