Snot og bussemænd, det slimede sekret, snot, fra næsen i forbindelse med forkølelse konnoteres – ligesom dets stivnede variant, bussemænd – med noget ubehageligt, og overført bruges det nedsættende, om noget dårligt og for at forstærke, fx snotdum, snotmide, snothvalp, snotunge. Næsen kan simpelthen kaldes “snotten”, fx i udtrykket “få en på snotten”. En bussemand har også betydningen “spøgelse”, “bøhmand” og en skræmmende person. At pille bussemænd eller sågar spise dem anses for en særdeles barnagtig foreteelse, men kan fx iagttages også hos voksne i stor stil ved trafikpropper osv.

Se også spyt, krop og næse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig