mund og læber

Mund og læber, forbindes med livsånde, det skabende ord, sprog, fødeindtagelse, seksualitet, fødsel og moderskød, men også med indgang, hule, opslugning og gabet til underverdenen eller helvede. Ofte kan også fx en flodmunding overtage mundens symbolik. De oldindiske skrifter Vedaerne er opstået af Brahmans mund, og guderne af urvæsenet Prajapatis mund. I det gamle Egyptens myter er et gudepar opstået af guden Atums mund, og i dødsriter åbnes den dødes mund, så den dødes sjæl, ka, kan sørge for, at den døde kan dømmes og derefter modtage sine organer i et nyt liv. Ofte anbringes der solskiver, mønter eller jadegenstande i munden i forbindelse med døden, jade bruges fx i det gamle Kina.

I Rom findes den såkaldte Bocca della Verita (Sandhedens Mund), en tritonfigur, hvis mund stadig bruges som ønskeeller sværgested; traditionen siger, at hvis man stikker hånden ind i uhyrets mund og sværger falsk, bliver hånden bidt af. Her ses – i lidt udtyndet form – forestillingen om, at munden kan være dæmonisk, altfortærende, forbundet med helvede; i middelalderlige fremstillinger af himmel og helvede, også i skuespil, var helvede et uhyres gab. Det onde forbundet med munden ses også i middelalderlige fremstillinger af eksorcisme, hvor sorte djævle farer ud af munden på den åndemanede. Jesus sagde med munden som eksempel: “Der er intet af det, der kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent.” (Markus 7, 15), underforstået at rituel, forskriftsmæssig renhed mht. spise er ligegyldig i forhold til moralsk, indre renhed.

Kvindens rødmalede læber forbindes med skønhed, forførelse og seksualitet. Lidt håndfast tydet konnoteres læberne med kønslæberne og munden med vagina.

Medlemmer af den indiske jain-religion kan gå med mundbind for at undgå at sluge insekter, der hører til livets cyklus.

En lang række udtryk har med munden som talens organ at gøre: “hold mund”, “var din mund”, “han har en beskidt mund”, “åbne munden”. Andre kan have med føde at gøre og eventuelt være pars pro toto, for hele mennesket: “mange munde at mætte”. “Mund” har som synonymer en række, lidt grovere ord, fx “kæft”, “gab”, “flab”. mad og drikke, nydelsesmidler, hul og hule, ånde, rent og urent, dør og port.