lykke, lykkehjul

Lykke, lykkehjul, Lykke, lykkehjul. Ordet lykke har i gammeldansk en betydning, der er mere neutral, nærmest det samme som “skæbne” eller “hændelse”. I folkeviser kan der fx stå, at man kan få “den onde lykke”, fordi man ikke kan få “den gode lykke” (om “Valravnen”). I middelalderen havde man en fremstilling af livets gang som et “lykkehjul” eller “ livshjul”; et populært quiz-program med flere tusinde udsendelser på TV2 hed “Lykkehjulet”. Ordet “lykke” hænger måske sammen med “at lukke”, underforstået den måde noget ender på. Men efterhånden er betydningen så blevet udelukkende positiv, fx har der i 2007 været en international lykke-undersøgelse, der viser danskerne som verdens lykkeligste folkeslag. “Målet er den størst mulige lykke for det størst mulige antal mennesker”, skrev utilitaristen J.S. Mill; dette ideal er indgået i den nordiske velfærdsstatsmodel, hvori der dog også indgår elementer af liberalismens “sin egen lykkes smed”, men nedtonet i forhold til fx USA. Nøgleord i det kompleks, der tilsammen danner en tilnærmelsesvis lykke i det danske samfund i dag, er bl.a.: velstand og velfærd, demokrati og medbestemmelse, sikkerhed og muligheder, balance og sammenhængskraft, mobilitet og lighed, frihed og ansvar, homogenitet og solidaritet, velfungerende uddannelses-, sundhedsog ældresystem, mangel på korruption, dvs. fundamenterne til et lykkeligt liv; hvordan den enkelte har det med sig selv og sine omgivelser, er ikke dermed besvaret; som Villy Sørensen skrev polemisk mod Socialdemokratiets motto: Gør gode tider bedre: “Det er godt, at vi har fået det bedre, men det ville være bedre, hvis vi havde det godt.” På det personlige plan hører til lykken begreber som tro, tillid, taknemmelighed, glæde, tilfredshed, harmoni, åndelig rigdom.

Ud over hjulet er der et antal lykkesymboler. Amuletten eller talismanen er en genstand, der betyder beskyttelse og held for ejeren. Lykken kan være personificeret, fx i den antikke gudinde Fortuna eller skæbnegudinder som fx de nordiske norner; i Thomas Kingos salme fra 1681 “Sorrig og Glæde de vandre til hobe” findes personificeringen også (“Lykke, Ulykke de ganger på rad”) og for øvrigt allerede den spaltning af begrebet lykke, så det kun dækker det positive. Lykken kan kædes sammen med velstand og frugtbarhed, fx i symbolet overflødighedshornet. En hestesko over døren er i folketroen en lykkebringer. Firkløver er en lykkeblomst. Tal og farver kan være kædet sammen med lykke (3, grøn) eller ulykke (13, sort).

Mange folkeeventyr slutter med formlen: Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Helt og heltinde har gået mange fortrædeligheder igennem, men deres individuationsproces slutter med, at de kan gifte sig som konge og dronning. Eventyret vil fortælle, at lykken findes, og at den kan vindes, og at den hænger sammen med modenhed og kærlighed. H.C. Andersen og Henrik Pontoppidan har begge skrevet en roman om “Lykke-Per”; Pontoppidan polemiserer ud fra en naturalistisk livsholdning mod Andersens romantiske lykkebegreb, hvor lykken er den guddommeligt udvalgtes lod.

Benny Andersen benytter digtet “Lykken”, 1964, til at give et portræt af en person, der er bange for lykken, fordi man ikke kan “vide hvor længe den varer”. Liza Marklunds roman Sprängaren, 1998, rummer denne formulering: “Samfundets fiksering ved succes og ekstase er den virkelige lykkes modsætning. Alle er vi blevet lykkenarkomaner. Hele tiden at stræbe efter mere, højere og længere vil aldrig gøre os tilfredse med livet. (...) Hemmeligheden ved lykken i livet er at være tilfreds med det man har (...)” (min oversættelse).

Blandt de almindeligste ønskeformer er “held og lykke” og “til lykke”. Lidt magi er der også tilbage i udtryk som “lykke på rejsen”, “tredje gang er lykkens gang” og at have en “lykkestjerne” eller et “lykketal”. Måske også i “at være sin egen lykkes smed”.

Litt.: essayet om lykke i Den Store Danske Encyklopædi, 12, s. 365-370 (af Niels Thomassen, Bo Møhl og Raben Rosenberg). Lone Frank, Den femte revolution, kap. 4, 2007 (om hjerneforskning). Eric Weiner, The Geography of Bliss, 2008.

Se også Fortuna, skæbne, godt og ondt og amulet.