Knogle, symbol for både livskraft og dødelighed. Livskraft og genfødsel, fordi knoglerne er det eneste, der bliver tilbage af det døde menneske eller dyr; derfor opbevares knogler i mange kulturer omhyggeligt. Dødelighed, fordi det er synligt, at kroppen går til. En af Dødens “skikkelser” er Knokkelmanden; “knokkel” kommer af samme ord som “knogle”; også en “knokkelhånd” er symbol for Døden.
Det livskraftige ses i en ejendommelig fortælling i nordisk mytologi om Thor, der sammen med sine fæller spiser sine to gedebukke om aftenen, for med hammeren Mjølner at vie dem til nyt liv næste morgen. Tjalfe spiste engang ikke blot kødet, men sugede også marven fra knoglerne på den ene buk, hvorved den blev halt! I et eventyr samler en pige alle knogler fra sin myrdede bror og begraver dem ved et træ; knoglerne forvandler sig til en fugl, der flyver derfra.
“Knogle” bruges overført om “telefonrør”. At “knokle” og “knokkelstærk” betyder at være udholdende. død, gravskikke, kropsdele, skelet, kranium.
Michael Strunges måske sidste digt, skrevet i 1986, hedder “Knoglerne”:
“Dybest i mig ligger dødens sorte vand: det spejler dig i mine pupiller: Se hér dit eget liv og bær mit navn inderst i knoglernes tavse tusindår.”
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.