hjerne

Hjerne, er center for nervesystemet, for sansninger og bevidstheden. Det er hjernen, der styrer fx tanke og tale. Traditionel symbolik skelner mellem hjertet som centrum for et jegs personlighed og følelsesliv og hjernen for fornuft, logik og intelligens. Hjernen opfattes som lidt kølig og kalkulerende, som en maskine, mens hjertet svulmer med følelser og fantasi. Sund fornuft tilsiger dog, at alle disse dele hører hjernen til, og at det snarere er hjertet, der er en maskine og “blot” er en muskel, der pumper blod og dermed holder liv i gang. Men også selve livet og døden er knyttet til hjernen: Man kan være hjernedød og stadig “i live”, fordi hjertet endnu slår, men i virkeligheden er man så rigtig død, fordi bevidstheden er udslukt; jævnfør debatten om hjerne- og hjertedødskriterier.

Hjernen sammenlignes ofte med en computer, og det drøftes, om man kan udvikle robotter, der har hjernekapacitet. Men det må siges, at den menneskelige hjerne er af en sådan kompleksitet og ufattelig ydeevne, at dens kapacitet nok kan undersøges, men aldrig eftergøres. Megen science fiction-litteratur har ellers beskæftiget sig dermed; herhjemme har forfatteren med størst hjernemasse, Svend Åge Madsen, dannet kringlede, labyrintiske spil med bevidsthedsændringer, udskiftninger og identitetsspørgsmål i en stribe fortællinger og skuespil.

I de senere år har forskellige videnskabsgrene arbejdet sammen om at kortlægge hjernen og fortolke dens væsen, fra de “strenge” naturvidenskaber, fx neurologien, over psykologien til de “bløde” humanistiske. Et dansk standardværk er udkommet i 2007, Lone Franks Den femte revolution. Det drøftes bl.a., om centrale fænomener som sjæl og Gud “kun” er hjerneprodukter.

Hjernen ligner en valnød eller grød (jævnfør udtrykket “at have grød i hovedet”). Hjernens vindinger er skyld i udtrykket “vride sin hjerne”, om at tænke grundigt, og i “hjernevrider” om psykolog eller psykiater. “Hjernevask” er et malende udtryk for indoktrinering.

Se også hjerte, sjæl, hoved og krop.