Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vin

Oprindelig forfatter FSte

vin, symboliserer bl.a. glæde, frelse, frugtbarhed, forvandling, åndelig styrke og fornyelse. En række guder er knyttet sammen med den berusende drik, og i mange kulturer bruges vin som ekstase-fremkaldende middel i riter. I Middelhavsområdet har vinen også været forbundet med livet efter døden, som det ses i de såkaldte libations-riter, hvor vin hældes på jorden for de døde. Den antikke gud Dionysos / Bacchus er om nogen vinens og ekstasens gud, dyrket i natlige orgier, de såkaldte dionysier eller bacchanalier. Overraskende nok hører også nordiske Odin til vinguderne; det fremgår, at han udelukkende lever af vin, mens han overlader de mindre fornemme drikke til de øvrige guder og helte.

Mens vindrikning er forbudt i islam og i nogle kristne kredse, spiller vin en markant – også symbolsk – rolle – i jødedom og kristendom. Den jødiske løvhyttefest er oprindelig en frugtbarhedsfest for årets vinhøst. Ved jødiske festmåltider bruges velsignet vin rituelt; Jesus går med nadveren ind i denne tradition og fornyer den, idet vinen identificeres med hans blod. Vingården kan i GT bruges som billede på Israel, fx Esajas 5, 1-7, og Jesus overtager og fornyer igen symbolikken i flere lignelser, fx Matt. 20,1ff og 21, 38ff. I fortællingen om brylluppet i Kana forvandler Jesus vand til vin “som begyndelsen på sine tegn”, Johs. ev. 2, 1-11. Endelig kalder Jesus sig i Johs. 15, 1 “Det Sande Vintræ” som symbol på samhørighed med disciplene, der kaldes “grenene”, mens Gud kaldes “Vingårdsmanden”.

“In vino veritas” (sandheden findes i vinen) hedder 1. del af Søren Kierkegaards Stadier paa Livets Vei, 1845, hvor en flok æstetikere under et drikkegilde i en nordsjællandsk skov diskuterer kvindens og forelskelsens væsen, som en parallel til det klassiske drikkelag, Symposion, skildret af Platon. Symposiske situationer beskrives talrige gange i litteraturen, særlig fremragende i en række af C.M. Bellmans viser, der forener det klassiske og det samtidige, farver kroscener med bakkantisk symbolik og allegori.

Annonce

Ikke kun Odin skiller sig ud i forhold til de andre øllarmende guder: Også i dansk (drikke)kultur har vinen indtil de seneste generationer været forbeholdt de såkaldt bedre lag og været en sjældenhed i almuen, undtagen i nadveren, der næppe var Grand Cru.

Se også nydelses- og rusmidler, mad og drikke og nadver.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: vin i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 13. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426914

Artiklen vin er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk