te

Te, i det gamle Kina og stadig i Japan kan tedrikning foregå som et kompliceret ritual, en teceremoni (jap. chado), bl.a. var teceremonien knyttet sammen med zenbuddhismen. I vore dage er tilberedningen og drikningen af den grønne te ofte en rent æstetisk handling, hvis korrekte udførelse indgår i den kvindelige almendannelse i Japan; der findes fx særlige kurser i teknikken, beregnet for unge kvinder.

Også i Vesten kan tedrikning rumme ritualisering, fx i englændernes “five o'clock tea”, og være knyttet til bestemte samfundslag, især borgerskabet og dets selskabsliv. I H.C. Andersens eventyr “Klokken”, 1845, får dette (små)-borgerskab et lille fur: at lede efter klokken er “Noget ganske udenfor Theevand” (udenfor = andet end). Teselskaber havde dog tidligere, i 1700-tallet, i lighed med de stadigt eksisterende “kaffeklubber”, bl.a. politiske, haft en betydning som arnesteder for politisk og livsanskuelsesmæssig diskussion og opinion og for litterære kredse.

At også en dansker kan omgås tebrygning og -drikning med rituel adfærd, viser Jørgen Leths film om digteren Søren Ulrik Thomsen Jeg er levende, 1999. nydelsesmidler, mad og drikke.

Litt.: Lin Yutang, Jordisk lykke, 1937 (med et stort kap. om teceremoni og -filosofi i Kina).