Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sult

Oprindelig forfatter FSte

sult, bruges undertiden som et af de asketiske midler i forbindelse med en religiøs indvielse og kendes fra mange kulturers fasteperioder, fx muslimers fastemåned ramadanen. En af årsagerne er, at det er lærerigt at mærke, hvordan det er at være fattig. En anden en kropslig og åndelig renselse.

Sult kan fremkalde hallucinationer og kan bruges som middel til at opnå religiøse oplevelser. En kunstnerisk udnyttelse af de sære syner, ekstrem sult kan give, findes i Knut Hamsuns roman Sult, 1890, hvor hovedpersonen er en forhutlet bondestudent og digterspire i Kristiania (Oslo), der er for stolt til at bede om hjælp, men også giver forfatteren anledning til at skrive en af de første sjælsrystende modernistiske romaner i Norden. Modernistisk og absurd er også fire fortællinger af Franz Kafka, “En sultekunstner”, 1924, om en mand, der optræder som sultekunstner i cirkus, siddende i et bur; ved hans død anbringes en panter i buret.

Sult og deciderede hungerperioder i et land, pga. fx fejlslagen høst eller tørke, er i tidligere tid blevet opfattet som gudernes straf og tegn på synd. Der er eksempler på, at kongen som repræsentant for hele folket er blevet ofret for at genskabe frugtbarheden. En dansk konge blev kaldt Oluf Hunger (d. 1095), hvis korte regeringstid skildres som en hungerperiode, der straks holdt op ved hans død.

Annonce

Hungerkatastrofer i u-lande giver i vore dage anledning til vældige indsamlinger i de rige lande, bl.a. Danmark. Rene shows med store popstjerner stables på benene, og som logo fremvises et udsultet afrikansk barn med opsvulmet mave, fluer i øjnene og ribbenenes fremstikkende dødstegn. Man giver af et godt hjerte, eller får et godt hjerte derved. Og barnet bliver siddende på nethinden.

Sult kan bruges som en protest mod en bestemt situation, fx at være fange. Eksistentielle kriser kan som tegn have spiseforstyrrelser, fx vægring mod at spise, anoreksi, bl.a. som pubertetspigens regression til barnestadiet – og i sidste ende at sige nej til livet.

Litt.: James Vernon, Hunger. A Modern History, 2007.

Se også mad og drikke og brød.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: sult i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426745

Artiklen sult er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk