• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mælk

Oprindelig forfatter FSte

 MÆLK Kai Nielsens Ymerbrønd på torvet i Faaborg var oprindelig i sandsten 1913, men 1964 erstattet af denne bronzestøbte skulptur. Koen Audhumbla giver mælk til jætten Ymer og slikker samtidig Bure frem af de salte sten.

MÆLK Kai Nielsens Ymerbrønd på torvet i Faaborg var oprindelig i sandsten 1913, men 1964 erstattet af denne bronzestøbte skulptur. Koen Audhumbla giver mælk til jætten Ymer og slikker samtidig Bure frem af de salte sten.

mælk, symboliserer genfødsel, udødelighed, livseliksir, omsorg og frugtbarhed. Ud over den selvfølgelige symbolik i et barn, der dier sin mors bryster, kalven, der dier koen, og mælk og mælkeprodukter som føde i øvrigt, optræder mælk sammen med fx honning, nektar og ambrosia, i mange myter som gudernes føde eller som himmelsk velsignelse. Det forjættede Land er i bibelsk mytologi “landet, der flyder med mælk og honning” (2. Mos. 3, 8). I hinduistisk mytologi er “mælkeoceanet” kilden til gudernes udødelighed; da de engang var ved at miste udødeligheden, sørgede Vishnu i en skildpaddes form for at kærne mælken i det himmelske mælkeocean; offerdrikken soma sammenlignes med mælk. I nordisk skabelsesmytologi nærer koen Audhumbla jætten Ymer med sin mælk. I det gamle Egypten findes billedet af gudinden Isis, der ammer en farao, og i kristendommen er Jomfru Maria, der ammer Jesus, et centralt motiv.

Genfødselssymbolikken træffes også i et folkeeventyr som “Kong Lindorm”, hvor hyrdedatteren forløser lindormen ved at bade den i lud og mælk.

Mælkevejen (græsk: galaxias) har sit navn efter en myte, hvor Herakles diede sin mor Hera så heftigt, at hun kastede ham fra sig, og mælken løb ud over himmelhvælvingen. I indianske myter er Mælkevejen derimod fx en slange eller sjælenes sti til livet efter døden.

Annonce

Planten mælkebøtte har sit navn efter sin mælkelignende saft. Den kaldes undertiden fandens mælkebøtte. I kristen ikonografi er den symbol for sorg og forbundet med Jesu lidelser og korsfæstelse.

Også i overførte udtryk er mælk forbundet med liv: “at inddrikke med modermælken” betyder nedarvede egenskaber, “hun ser ud som mælk og blod” er et billede på sundhed. Talemåden “ikke græde over spildt mælk” betyder, at man ikke skal bekymre sig om noget, der ikke kan gøres om.

Se også ko og bryst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: mælk i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426403

Artiklen mælk er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk