Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

brød

Oprindelig forfatter FSte

brød, Brødets centrale rolle i menneskelivet kommer til udtryk i ordsprog og talemåder som “den enes død, den andens brød” og “at have folk i sit brød”. Desuden anvendes “brød” symbolsk i religiøs sammenhæng: Det kan være som rituelt element i fx de 12 (for Israels 12 stammer) såkaldte skuebrød, der ifølge fx 2. Mos. 25,23ff blev lagt frem på bordet i israelitternes helligdom, nye hver sabbat, som offer for Jahve; eller som nadverens brød i kristendommen. Når Jesus i fadervor beder: “Giv os i dag vort daglige brød”, er brød Guds gave og brugt synonymt med mad. I mange religioner er måltidsfællesskabet en ceremoni, og fx indgår der i jødedommen en rituel brødsbrydelse, der ledsages af en bøn, udført af husfaderen. Usyrede brød (mazzot, dvs. brød uden surdej og bagt af korn fra den nye høst) indgår som en del af måltidet ved den jødiske påske. Jesus indstiftede ved det sidste (påske)måltid den kristne nadver, hvor brødet tolkes som (symbol på) Jesu legeme. I Johannesevangeliet er “livets brød” en central metafor for Jesus (“Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte” (Johs. 6, 35)), der lige forinden har bespist de 5.000.

Men “brød” kan også – stadig i Bibelen – have negative konnotationer.

Udtrykket “Mennesket lever ikke af brød alene”, bruges bl.a. Matt. 4,4 som Jesu svar, da han fristes af Djævelen i ørkenen med at skabe brød af sten; frem for magtposition og materiel velstand og overmodig mirakelkunst peger Jesus her på betydningen af den åndelige dimension og på ydmyghed. Den tyske teolog Dorothee Sölle har i sin bog Henrejsen, 1975, yderligere radikaliseret udtrykket til “Døden af brød alene”; her bruges metaforen “brød” om døden i livet, om “relationsløshedens frygtelige død”. Det bevingede ord “give stene for brød”, der som bibelforlæg har bl.a. Matt. 7,9-10, bruger derimod brød positivt, sten negativt.

Annonce

Fra den romerske digter Juvenal stammer det bevingede ord “brød og skuespil”(Panem et circenses); det betyder “at pacificere”, idet det hentyder til uddeling af korn ved gladiatorkampe, med det formål at romerne skulle glemme undertrykkende politiske forhold.

Se også mad og drikke, nadver og høst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: brød i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=425750

Artiklen brød er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk