Stadier og stationer, er hhv. et græsk ord (stadion, om et længdemål og en væddeløbsbane) og et latinsk (statio, om opholdssted). De kan bruges overført om nogenlunde det samme, faser, udviklingstrin, ophold på en rute. Betydningen af station er dog mere stationær, mens stadium rummer mere bevægelse og fremadrettethed. Stadier paa Livets Vei er titlen på en bog af Søren Kierkegaard, 1845, med belysning af de tre stadier: æstetisk, etisk og religiøs. Også den overførte betydning af milepæl eller milesten har oprindelig med et konkret længdemål at gøre.

Se også vej og mål.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig