Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

liv

Oprindelig forfatter FSte

liv, kan symboliseres bl.a. ved et træ, enten et, der giver liv, fx Livets Træ i den bibelske skabelsesberetning, eller et, der er livet i dets vækst og styrke og grønhed. Eller ved en rejse eller vej, fx i udtrykket “livets landevej”, “ens bane gennem livet”, “livets gang”. Ved et hjul, livshjulet, også fremstillet som en cirkel eller cyklus. Og ved en trappe, man bevæger sig opad – og måske nedad; hvis det er en dobbeltbevægelse, får trappen samme funktion som hjulet og (halv)cirklen.

Forskellige magiske drikke tænkes at give længere eller evigt liv; det drejer sig om de klassiske for især guderne, ambrosia og nektar, men også om livseliksir, et middel inden for alkymien, der giver styrke og livskraft, ungdom og kurerer alle sygdomme; eliksiren har sin parallel i forestillingen om de vises sten. I Bibelen bruges fx symbolerne – ud over livets træ – livets brønd, livets brød og livets vand; de fleste metaforer brugt om Jesus, men også med belæg i GT.

De forskellige faser eller stadier i et menneskes liv, barndom, ungdom, voksenliv, alderdom, har hver deres også symbolske betydning, se livsaldre.

Annonce

Liv er det modsatte af død. Den, der er død, lever ikke. Den, der er i live, er ikke død. Trods dette totale modsætningsforhold står liv og død også i et komplementært forhold, og opfattelsen af døden som enten noget endegyldigt, eller som en overgang, en domstol, et nyt liv eller den egentlige eksistensform, smitter af på den måde, man forvalter sit liv på, fx engagementets og intensitetens art. Der er stor forskel på at opfatte og opleve livet som enten en gave, en foreløbighed, en straf eller en lidelse.

Et menneskes liv adskiller sig fra de øvrige dyrs og fra planternes ved at være en bevidst tilværelse, en eksistens. Mennesket kan stå udenfor, reflektere, tænke, tage stilling; det er der selvfølgelige kvaliteter ved, men også problemer og – religiøst tydet – forbandelser ved: Mennesket kan handle forkert, synde, og det kan i al sin reflekterethed opleve en fremmedhed og angst, at det er svært at komme indenfor til det ægte liv, samtidig med at det oplever sin timelighed, dødens grænse, som et uoverkommeligt spørgsmål. At mennesket eksisterer, gør det svært at leve.

To begreber viser, at “liv” kan tolkes som totalforestilling: Man kan have en samlet livsanskuelse eller et samlet livssyn. Derimod er “livsfilosofi” en retning inden for filosofi, som lægger vægt på tilværelsen som organisk fænomen og tolker den ud fra en vitalistisk holdning.

Ordet liv bruges i en meget lang række overførte og faste udtryk; nævnes skal blot: “det søde liv” om livsform med udskejelser; “ude i livet” og “det virkelige liv”; “at komme ind på livet af ham”; “livstykke” om glad person; og “ud af sin moders liv” om at blive født, efter at have ligget i “livmoderen”. Et populært pigenavn er Liv; en person i Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier kaldes Niels Liv, en gammel knark, der er et ægte livstykke, som boltrer sig i en snestorms vælde. Angående livsformer: se typer og typologi.

Litt.: En række store artikler og essays i Den Store Danske Encyklopædi belyser sider af liv som fænomen og af livets gang, fx liv, cyklus, begyndelse, barndom, ungdom, aldring.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: liv i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 24. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426286

Artiklen liv er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk