arketyper

Arketyper, (græsk: “oprindelige form, urbilleder, grundmønster”), ifølge C.G. Jung de universelle forestillingsbilleder, symbolske figurer, der findes i det enkelte menneskets ubevidste psyke og udtrykker det kollektivt ubevidste. De er basis for menneskets billed- og symboldannende evne, og de strukturerer tolkningen af verden og menneskets følelsesliv. Billederne og symbolerne viser sig fx i drømme, er af afgørende betydning for den religiøse tydning af tilværelsen og udfoldes også i myter og riter og eventyr og folkedigtning i det hele taget. Blandt de mange forfattere, der på drømmevis har arketypiske symboler som mønstre i deres tekster, kan nævnes H.C. Andersen, Franz Kafka og Villy Sørensen. Arketyper kan tolkes bl.a. i psykoanalyse (især hos Jung), i religionsfænomenologi (bl.a. Mircea Eliade) og i litterær analyse. Blandt arketyperne er persona, anima-animus, skyggen, selvet, den store moder, hekse, engle, slanger.

Udtrykket “arketypisk” kan også bruges bredere om “det grundlæggende typiske”.

Se også mandala og Efterskrift.