VANITAS På Antonio de Peredas Vanitas-maleri fra 1650 ses en lang række klassiske vanitas-genstande, fx timeglas, lysestage og kranier. Metafysisk dimension er der også i englevingerne og figurens overjordiske ansigt.

.

Vanitas, (latin “forfængelighed”, “forgængelighed”), en allegorisk billedfremstilling af memento mori-motivet (“husk at du skal dø”), der viser livets skrøbelighed og forgængelighed, dødens stadige nærhed. I 1600-tallets nederlandske billedkunst var stilleben et yndet motiv, og i opstillingen af fx glas, blomster og frugter var indbygget forgængelighedssymbolik. Forfængelighed sås i motiver som magtens symboler (krone, scepter osv.) og i fremstillinger af kvinden, der reder sit hår foran et spejl. Også dyr som aben og påfuglen kunne bruges som vanitas-motiv. Håndfast dødssymbolik fandtes fx i brugen af kranier, ur, timeglas m.v.

Se også død, nar, kranium og skelet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig