Skål, at skåle, en både verbal og gestisk hilseform i forbindelse med fx middagsselskabers ritualiserede omgangsformer. Glasset med vin eller øl løftes, der kan nikkes og klinkes og siges “skål”, der drikkes samtidig, og ritualet slutter med synkrone bevægelser. Skål bruges bl.a. som ren hilsen, for at ære og for at ønske (til) lykke. Den kan ledsages af en “skåltale”. Skikken med at skåle kendes i det gamle, førkristne Norden, hvor man fx ved julefesterne skålede “for år og fred” og for de øverste guder Odin, Thor og Frej. Ordet skål er det samme som den skål (bæger, pokal, glas), man bruger til at skåle med. Nytårsaften har mange danskere et fast ritual: at se den lille film “90-års-dagen” i tv om en nytårsmiddag for to: tjener og husets frue, hvor tjeneren må agere et selskab på fire ærværdige herrer og derfor skåle i ét væk. Foruden skåltaler kan nævnes skålviser, hvor sangen ender med at opfordre til at skåle, fx den svenske “Hurra, hurra, den skål var bra (...)”.

Det lykkeønskende ses i en række sprogs skålhilsener: zum Wohl eller Gesundheit (tysk), cheers eller your health (engelsk), proost (hollandsk), salute (italiensk), à votre santé (fransk).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig